»Jeg mener, at der udføres alt for meget arbejde i denne verden, at troen på arbejde som en dyd skaber umådelig stor skade, og at hvad der er behov for at prædike i moderne, industrialiserede lande er ganske anderledes end det, der er blevet prædiket indtil nu.«
Nej, det er ikke en politiker fra Alternativet, der skriver, men den britiske filosof, matematiker og Nobelpristager i litteratur Bertrand Russell. Året er heller ikke 2016, men 1932. Og det er vildt at tænke på. Ligesom det er vildt at tænke på, hvordan mange af os stadig ikke kan eller vil høre, hvad det er, han pointerer i et forrygende essay med den – stadig – provokerende titel »Hyldest til lediggang«.
Det er kunst- kulturforetagendet Atlas, der meget prisværdigt har oversat og udgivet essayet, som Russel skrev længe før den absolut værste konsekvens af arbejdshysteriets uhellige alliance med kapitalismen – forureningen og den globale opvarmning – kunne anes.
Det gør nu kun britens essay endnu mere interessant, og så er han tilmed en vidunderligt klarsproget formidler og en bidende ironiker. Alene hans beskrivelse af, hvad arbejde er: »Arbejde kommer i to varianter; at ændre et stofs position på eller tæt på jordens overflade i relation til andre sådanne stoffer« eller »at fortælle andre mennesker, at de skal gøre det.« Den første variant er, skriver Russel, »ubehagelig og dårligt betalt; den anden behagelig og godt betalt.«
Her er det også tydeligt, at det er virkeligheden efter den industrielle revolution, Russell skriver om. Den finder han helt afsindig, og han belyser afsindet med historien om en fabrik, der producerer nåle, og hvor der en dag gøres en opfindelse, der gør, at der nu kan produceres dobbelt så mange nåle som før.
I stedet for at halvere arbejdstiden, fortsætter arbejderne imidlertid som før og producerer altså dobbelt så mange nåle. Resultatet bliver, at markedet oversvømmes, så prisen på nåle falder, nogle fabrikker går fallit og halvdelen af de arbejdere, der før producerede nåle, mister deres job.
»Kan man forestille sig noget mere vanvittigt?« spørger Russell, der også ser vanviddet spejlet i samfundets dæmonisering af lediggang og glorificering af arbejde.
Hvordan det er endt sådan, forklarer han med bøndernes historie: Til at begynde med var det magten, altså krigsherrerne, der tvang bønderne til at arbejde og afgive deres overskud. Men jo friere bønderne blev, jo mere var der brug for en anden form for tvang, og det lykkedes gradvis magten at få de arbejdende til at tro, at det var deres kald, deres etiske forpligtelse, at arbejde hårdt.»arbejdets hellighed«
Arbejdets hellighed
Dét er slavestaten i ny forklædning, mener Russell: En stat, hvor hver enkelt arbejder slider sig selv op, fordi det er meningen med livet, mens andre af samme grund må være arbejdsløse og leve i udskammet lediggang. Hvis arbejdet i stedet blev fordelt på flere hænder, ville fritiden også komme til at fylde mere i den enkeltes liv, mener Russel, og det ville ikke bare føre til højere og mere livskvalitet, det ville også blive en gevinst for samfundet.
Russel begynder med at forklare, hvordan der engang fandtes en »fritidsklasse«, der havde bund i social uretfærdighed. Andre sled, så fritidsklassen kunne lave, hvad der passede den, og det var, trods uretfærdigheden, medlemmerne af denne klasse, der »kultiverede kunsten og opdagede videnskaben«, »skrev vores bøger, opfandt filosofien og forfinede vores sociale relationer.«
Det slidte, hårdtarbejdende menneske var og er derimod passivt i sine ledige stunder. Det »ser fodboldkampe, lytter til radioen og så fremdeles«, men i en virkelighed med mere fritid vil det blive en stor ressource. Fantasien, kreativiteten og initiativet vil blomstre.
Ja, ja, vil realpolitikere anno 2016 sige til Russell, sådan som de har sagt det til Alternativet og andre stemmer, der igen er begyndt at tale om mindre arbejde til flere. Det er da også sandt, at det ikke er så ligetil at ændre systemet. Slet ikke i dag.
Én blandt flere indvendinger er, at det i Russells 1930ere var let at udskifte én arbejder ved et samlebånd med en anden, men at det ikke er så enkelt at udskifte medarbejdere i de mange specialiserede jobs, der findes i dag.
Den form for kritik er imidlertid blot, ville Russell sikkert mene, udtryk for den internaliserede slavemoral: Den indgroede forestilling om »arbejdets hellighed«, som vi stadig er lænket til.
Om læseren køber Russels argumenter, afhænger af ideologisk observans og meget andet. Enhver med fornuften i behold vil dog nok have godt af at læse »Hyldest til lediggang«. Og derefter se sig lidt omkring. I en stjålen pause mellem arbejdsopgaverne.
Titel: Hyldest til lediggang. Forfatter: Bertrand Russell. Oversætter: Line Bahner. Sider: 88. Pris: 120 kr. Forlag: Atlas.
