Ole Hyltoft har i mange år leveret en utrættelig indsats som forfatter og kulturpolitisk debattør. Over 25 bøger og cirka 500 kronikker er det foreløbig blevet til. Som taleskriver for Danmarks første kulturminister, socialdemokraten Julius Bomholt, kulturredaktør på Aktuelt, initiativtager til kunstmuseet Arken i Ishøj, og medlem af DRs bestyrelse for Dansk Folkeparti, har Hyltoft sat aftryk på dansk kulturpolitik i over 50 år.
At der går en rød tråd gennem Hyltofts virke, fremgår tydeligt af artikelsamlingen »Ole Hyltoft - streger til et portræt«, der nu udkommer i anledning af forfatterens 80 års fødselsdag. Glæden ved den danske natur, kærligheden til København, overbevisningen om kunstens gavnlige effekt på befolkningen, samt kritik af multikulturalismen er blandt de emner, som bogens skribenter udfolder og påviser som konstanter hos Hyltoft. At den tidligere socialdemokrat nu er medlem af Dansk Folkeparti ses med rette ikke som et brud, men som et udtryk for sammenhæng i Hyltofts tænkning og engagement: Folkelighed og klassiske arbejderdyder nyder i dag større bevågenhed i DF end i det gamle arbejderparti, som Hyltoft ellers blev født ind i og var medlem af i næsten 50 år.
Hvor varige spor har Hyltoft sat sig? Det er ikke nemt at svare på. Han har skrevet et væld af romaner, men er ikke anerkendt på samme måde som Henrik Stangerup og Anders Bodelsen, som han i bogen sammenlignes med. Han fik rejst Arken, men museet viser ikke den kunst, som Hyltoft drømte om (den bedste danske modernisme med udgangspunkt i Cobra-bevægelsen), men derimod international samtidskunst som så mange andre museer. Han har indflydelsesrig plads i DRs bestyrelse, men har ikke forhindret en udvanding af public service-begrebet og åndsløs jagt på seer-tal i den gamle statsradiofoni.
Dette spørgsmål: Hvad kan eneren egentlig udrette i et demokratisk samfund?, løber som en understrøm i bogen. Spørgsmålet er væsentligt, fordi Hyltoft netop ikke hylder det enestående, liberalistiske individ, men den organiske fællesskabsfølelse. Nogle artikelskribenter besvarer spørgsmålet ved ukritisk hyldest af Hyltoft, der sågar et sted kaldes renæssancemenneske. Med al respekt for fødselaren er det at skyde en tand over målet. Dyrkelsen af Hyltoft som et miskendt geni i et hav af middelmådighed og åndløs ensretning fører i hvert fald ikke til en bedre forståelse af mandens indsats.
Langt bedre går det i bogens tre bedste bidrag, der løfter sig ved ikke kun at fokusere på Hyltoft, men sætter ham ind i en større sammenhæng. Berlingskes kultur-, debat- og navneredaktør, Jesper Beinov, skriver vidende om dansk kulturpolitik siden Bomholt og placerer træfsikkert Hyltoft heri, samtidig med at han perspektiverer til koldkrigsdebatten og med rette roser Hyltoft for tidligt og som en af få kunstnere at forsvare det åbne samfund under Den Kolde Krig.
Pensioneret sognepræst og mangeårig filmanmelder på Jyllands-Posten, Johs. H. Christensen, skriver blomstrende om Hyltofts Københavner-romaner i et kapitel, der genopliver 1950ernes Christianshavn og Istedgade og omegn med biografer, værtshuse, kirkeliv og enestående bygningsværker. Undervejs sætter Christensen en berettiget kritik ind af Hyltofts noget overfladiske kristendomsforståelse.
Endelig præsenterer professor Sven Hakon Rossel vidende hele forfatterskabet og viser, hvordan det især er i den skønlitterære del, at Hyltoft formulerer et blivende korrektiv til den kulturradikale strømning i dansk litteratur.
I disse artikler bliver man klogere på både manden og den tid, han har levet i. Her vurderes Hyltoft kærligt, men ikke ukritisk, og læseren bliver i stand til selv at vurdere, hvor vigtig Hyltofts indsats har været.
En buket kronikker
Efter endt læsning kan man passende supplere sine overvejelser med læsning af Hyltoft selv. I anledning af 80 årsdagen har forlaget Hovedland samlet en fin buket kronikker fra Morgenavisen Jyllands-Posten og nærværende dagblad, hvor Hyltofts næsten rørende kærlighed til natur og kultur omkring bopælen i Tisvilde står i fuldt flor. Fine sansninger kombineret med kulturhistoriske observationer, der dog undertiden bliver lige private og lokalhistoriske nok.
Det sidste ord skal fødselsaren selv have med denne formulering om dansk sommer og den helhed i livet, som Hyltoft at dømme efter bøgerne selv har opnået: »Jeg tror, sommeren er bedre end andre årstider til at gøre før og nu til ét og skabe helhed i sit liv. Det kunne være, fordi den danske sommers ekspansive kraft overvælder os, så vi kommer til at tro på mirakler.«
Gæsteanmelder Michael Bach Henriksen er kulturredaktør på Kristeligt Dagblad.
Titel: Ole Hyltoft – streger til et portræt.
Forfattere: Per Stig Møller, Jesper Beinov, Sven Ove Gade, Johs. H. Christensen, Lars Ole Knippel, Michael Bojesen, Ulrich Ollendorf og Sven Hakon Rossel.
Sider: 277. Pris: 275 kr.
Forlag: Hovedland.
Titel: Livet ved havet.
Forfatter: Ole Hyltoft.
Sider: 139. Pris: 199 kr.
Forlag: Hovedland.
