Findes der begivenheder så omfattende og så ødelæggende, at de radikalt kan forandre en kultur indefra? Et fald som vi endnu ikke har rejst os fra?
At Første Verdenskrig er sådan en begivenhed, fremgår af historikeren Henrik Jensens nye bog om KRIGEN, som det hedder med store versaler på forsiden. Selv om Henrik Jensen er forsigtig med at drage entydige slutninger, så fornemmer man af hans afsluttende kapitel, at vi netop lever i eftervirkningerne af krigens store traume. Vi har mistet selvtillid, og det faderløse samfund – for nu at henvise til titlen på en af Henrik Jensens tidligere bøger – er indtrådt. Det var jo fædrene, der beordrede de pligtopfyldende unge sønner ud i skyttegravskrigens meningsløse og ufattelige myrderier.
Troen på faderskikkelsen led dermed nederlag, og nu står vi så med en kultur uden de faderlige dyder: uden disciplin, pligt, orden, autoritet, en kultur af ensomme og ulykkelige mennesker udelukkende optaget af deres egne rettigheder, ofre for omstændighederne, forkælede af velfærd og med en manglende tro på sig selv og deres kultur. Der hersker derfor en mærkelig ambivalens; vi er optimistiske i vores tro på materiel velstand, men samtidig findes der også en dunkel undergangsfølelse. Nihilisme og materialisme synes at trives sammen.
»KRIGEN 1914-1918 – og hvordan den forandrede verden« har et forrygende fortællemæssigt schwung over sig. Den overordnede historie er følgende: I det 19. århundrede troede Vestens befolkninger, at de var Guds udvalgte. Og så er det, at det som regel går galt, og det gjorde det også! De liberale og utopiske idealer, universalismen og imperialismen, blev smadret sammen med det gentlemankodeks, der drev folk i krig. Engang gik man i krig for at revitalisere de heroiske dyder. Efter Første Verdenskrig vendte man ødelagt og desillusioneret tilbage fra slagmarken.Før Første Verdenskrig dominerede Vesten praktisk talt verden. Siden har Vestens magt været på retur. Efter krigen var det slut med kejserrige og imperier og kort efter også med kolonialisme og imperialisme. Første Verdenskrig var kort sagt et markant brud i historien, et voldsomt indhak. Versaillesaftalen skabte en ny uorden, ledsaget af depression og fremvæksten af de nye totalitære ideologier, fascisme, kommunisme og nazisme. Henrik Jensen henviser her til Elias Canettis begreb om massen som en slags erstatningsfællesskab, hvor det isolerede menneske kunne vende hjem. Prisen var tab af moralsk kompas, hvilket fik så tragiske følger med Anden Verdenskrigs barbari.
En anden verden brød frem af ruinerne
Første Verdenskrig afstedkom altså en kollektiv erfaring af normskred. Det var en helt anden verden, der brød frem af ruinerne af den gamle orden. Desorientering og radikale forandringer prægede stort set alle tilværelsens områder: mode, bureaukrati, kønsroller osv. Skredet kunne særligt aflæses i kunsten, i modernismens totalopgør med fortidens ideer om skønhed og sandhed. Også på det område er polyhistoren Henrik Jensen en glimrende læser.
Mange af de bærende temaer og pointer i »KRIGEN« har Henrik Jensen allerede udfoldet med større dybde og prægnans i sit hovedværk »Ofrets århundrede« fra 1998, som da også er noget af det bedste kulturkritik, der overhovedet er skrevet på dansk. Henrik Jensen er imidlertid ikke pessimist, heller ikke nostalgiker, han er derimod en konservativ kulturkritiker.
Selv om hans nye bog ikke kan måle sig med forgængeren, så er det stadig en meget interessant og væsentlig bog. Den er skrevet i et levende sprog med masser af suggestive billeder, den rummer originale perspektiver, og så har forfatteren sans for både dramatik og symbolers betydning. Det giver god mening, eftersom KRIGEN netop angår mentaliteten, stemningen og kulturen før, under og efter den store katastrofe.
Titel: »KRIGEN 1914-1918 – og hvordan den forandrede verden«. Forfatter: Henrik Jensen. Sider: 284. Pris: 249,95 kr. Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag.
