Bogens titel lyder som en spændende krimi, der holder læserne fængslet til sidste side. Men køb den ikke i den forventning - der er kun et enkelt gys, et dobbeltmord, i bogen, men det er en trist affære, der bliver opklaret snart efter. Men sagen udvikler sig til en gåde, som rumsterede i det danske retsvæsen i femten år, fordi morderen var usædvanlig snu og i stand til at dække sig bag ved en ven og snyde myndighederne igen og igen.
Forbrydelsen var meget enkel og tragisk. Palle Hardrup, tidligere hipomand under besættelsen, var nylig blevet benådet efter en dom på 14 års fængsel. Nu mødte han op med en revolver i en bank på Nørrebrogade i 1951 og krævede mange penge. Da pengene ikke kom med det samme, gik han til angreb, skød først bankbestyreren og lige efter kassereren og løb derefter væk uden at få en øre.
Han blev hurtigt fanget, men erklærede, at han var utilregnelig under dette hold-up, idet det var hans skytsånd, som havde beordret det og styrede ham undervejs.
Hans skytsånd viste sig at være en tidligere medfange, som han havde delt celle med i Horsens Tugthus, Hans navn var Bjørn Schouw-Nielsen, en brovtende, fordrukken fyr, der havde interesseret sig for yoga og hypnose og havde øvet sig på Palle Hardrup i tugthuset, så han tilsyneladende havde herredømme over den intelligente, men helt psykopatiske cellefælle. Schouw-Nielsen havde været i nærheden af mordstedet, men var ikke direkte korporligt medskyldig.
Hypnose og åndemaneri var i 1950erne meget omtalt og omgivet med mørk mystik. Hardrups mord rejste spørgsmålet om forbrydelser virkelig kan fjernstyres, og det var afgørende for politi og dommere at få fastslået et standpunkt i sagen. De to mænd blev derfor underkastet særlig omhyggelige mentalundersøgelser.
Tidens mest berømte psykiatere blev mobiliseret, og de bekræftede, at hypnoseteorien var rigtig - både Hardrup og Schouw-Nielsen blev derfor indespærret livsvarigt, den første i psykopatforvaring, den anden i fængsel for dobbeltmordet. Men sagen blev appelleret og nu skiftede begge de dømte vidneudsagn. Hardrup afslørede, at han havde snydt, da psykiateren troede, han kunne hypnotisere ham og afviste nu Schouw-Nielsens medskyld. Sagen optog offentligheden levende, fordi de to dømte var ualmindelig dygtige til at løbe om hjørner med politifolk, dommere og læger. Men dommene blev stadfæstet også i Højesteret og endog af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. De blev først løsladt 18 år efter forbrydelsen.
Hypnosesagen efterlod et bjerg på 20.000 siders vidneudsagn og psykiatriske rapporter foruden bindstærke memoireværker fra Hardrup, der trods sin fuldstændig kaotiske tankegang dog var i stand til at skrive overbevisende om sin egen uskyld. Det er denne store bunke papir forfatteren Finn Abrahamovitz har haft mod til at grave sig igennem og rekonstruere sagens forløb i en ny bog.
To tredjedele af teksten er direkte gengivelser af tekster og forhørsreferater, der stiller ret store krav til læsernes tålmodighed. Forfatterens mening er ikke entydig. Men indtrykket er, at Schouw-Nielsen var uskyldig, men retsligt set fanget, fordi Hardrup var så durkdreven til at holde ham op som skjold. Bogens værdi for nutiden er dels, at den giver læserne et dybt indblik i en psykopatisk persons mærkeligt grænseløse tankegang og dels at vise dansk politi- og domsmyndighed i svære kvaler - de var i forvejen tyngede af dårlig samvittighed omkring retsopgøret efter besættelsen, og i denne sag blev de ikke så lidt kompromitteret. .
Finn Abrahamowitz: Hypnosemordene, 336 s., kr. 299,oo, Høst og Søn.
