Regner Grasten er kendt for at lægge sig ud med folk, og det gælder ikke kun de anmeldere, der gennem årene har verbalt sønderlemmet hans folkekomedier. Også filmfolk har haft et gevaldigt horn i siden på den succesrige producent, der står bag blandt andre »Krummerne«, »Anja og Viktor« og senest »Winnie og Karina - The Movie«. En af dem er Martin Schmidt, som på en tank af forbløffet vrede, fornemmer man, satte sig til for skrive bogen »Mig og Regner Grasten«.
Schmidt debuterede i 1995 som spillefilminstruktør på gyseren »Sidste time«, hvor han stiftede bekendtskab med Grastens kontante købmandskab. Optagelserne gik over tiden, og tre arbejdsdage manglede i budgettet, hvilket producenten resolut løste ved at rive ditto antal sider ud af manuskriptet.
Det var det første af mange sammenstød, Martin Schmidt har haft med Regner Grasten, og han leverer lignende anekdoter en masse via kolleger i branchen. Men hvis instruktøren, der er aktuel med familiefilmen »Monsterjægerne«, hvæssede sin pen til kritisk portræt, ændrede aversionen sig undervejs til kærlig respekt.
Det forstår man, for i anekdoterne, der er bogens sjove, stærke side, fremstår Grasten med Hawai-skjorten som trademark, som en glad entusiast, der har film på hjernen, og som, når han har tabt millioner på et flop, har rejst sig som en væltekop. Han er altså ikke blot en »iskold købmand«, men det er en kende for banal en konklusion at basere en bog på.
Samtidig er vægten på at finde ud af, hvorfor Grastens film ofte får dårlige anmeldelser, men ses af mange, for branche-indforstået. Det er næppe heller et mysterium på linje med Guldhornenes forsvinden. Grastens folkekomedier, der har en simpel skabelon, folkekære skuespillere og et begrænset budget, så de kan løbe rundt uden den filmstøtte, de sjældent får, er letfordøjelig, lavbudget underholdning.
»Mig og Regner Grasten« glider også let ned, men sproget er uspændende, især i genfortællingen af Grastens liv og (primært) karriere, og på grund af klichéer som: »Det var kærlighed ved første blik,« da Regner mødte hustruen Tove. Havde det bare været første hik.
Vi har stadig til gode at læse et nærgående portræt af dansk films energiske enfant terrible.
