Seriemorderorgie

I »Suffløren« kæder italienske Donato Carrisi flere seriemorderes og andre vamle skurkes mord sammen i en overordnet plan udtænkt af en ny type forbryder.

Det er måske originalt, men lige så søgt, som det er ulækkert, for den får ikke for lidt med amputerede pigearme, fikse tableauer med lig og udpensling af sadistiske lyster. Mila skal finde pigerne til armene og kommer derfor med på et elitehold i FBI. Her docerer kriminologen Goran med de intense øjne, så selv om han har uglet hår, og Mila ikke kan føle empati - begge dele har sin forklaring - bliver de tiltrukket af hinanden. Carrisis sprog har stærke operetteundertoner, og det kan være en formildende omstændighed, når han giver den fuld hammer og bliver ufrivilligt morsom. I min favoritscene skyder Mila sig selv i armen for at holde sig vågen, da en af morderne lige har givet hende et sovemiddel. Herefter griber hun rask mobilen og meddeler Goran: »Alt i orden.« Frisk pige!