Centralt i denne brydningstid står de 14-årige tvillinger Nelly og Nicolaj og den jævnaldrende Nelson. Tvillingerne er børn af en sukkerplantageejer, Nelson deres slave. Forfatterens greb er i vid udstrækning at lade de historiske begivenheder opleves gennem de tre unge, altså samme greb som i den foregående »Den afrikanske forbandelse«, der handlede om slavehandlen på Guldkysten set af mulatdrengen Kofi og sorte Ama. Begge får afgørende betydning for hændelserne også i dette bind. Men hvor deres skæbner i det bind var dybt oprørende, vedkommende og levende fortalt, virker Nicolaj, Nelson og Nelly mere som marionetter i forfatterens spil uden selvstændigt liv. Mens den forrige bog var et eksempel på gudbenådet eventyrlig historiefortælling, får vi her en gang kulørt historieundervisning.
Kulørt historie
»Flugten fra Vestindien« er tredje bind i Kim Langers grundigt researchede firebindsværk om de danske kolonier og handler om den dramatiske periode op til og selve frigivelsen af slaverne på de dansk-vestindiske øer i midten af 1800-tallet.