Med snestormen i julen 1978, som lammede Sydslesvig, som ramme fortæller den om menneskene på kroen lige syd for grænsen. Den går tilbage til Anden Verdenskrigs slutning, da krigsfangen Paul kommer hjem. Den skildrer meget smukt det tætte forhold mellem ham og plejebarnet Jannis, og den tegner med skarpe streger det umulige ægteskab mellem ham og »værtinden«. Paul er ikke til megen hjælp på kroen, som hun kæmper for at bevare. Han er besat af en anden lidenskab. Han leder efter Rungholt, landsbyen som forsvandt i stormfloden i 1362. Han graver i sand og mudder efter dyrekranier og potteskår, han vil finde kirkeklokken. Han og Jannis lever i deres egen verden, ude i Vadehavet i al slags vejr og inde i Pauls værelse, hvor ingen andre kommer. Der arbejder Paul med sine optegnelser om pælerester og læderlapper fra sko. Jan Christophersens debutroman er langsom og alvorsfuld, men værd at fordybe sig i. Man får stor lyst til at se det landskab, den foregår i - men måske er det bedst at vente, til sneen er væk.
