Ugens trendsætter: »Hvorfor hører casinoreklamer mere hjemme i en fodboldkamp, end reklamer, der inspirerer til en bæredygtig livsstil?«

Rikke Rønholt Albertsen blev kendt som eliteløber, men kæmper nu for at skabe en bedre verden gennem fodbold.

.
Rikke Rønholt Albertsen får FN til at holde øje med kvindefodbold. Konkurrencegenet vågnede i hende, da hun var eliteløber, men i dag vil hun hellere kæmpe for verden end for at vinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Rikke Rønholt Albertsen kan holde fokus, når andre taber bolden eller målet af synet. Det har indbragt hende utallige medaljer, da hun i sin tid konkurrerede som eliteløber i disciplinerne 800 meter løb og 400 meter hækkeløb. Siden har hendes konkurrenceiver gjort hende til dansk ambassadør for kvindefodbold og FNs 17 Verdensmål. På tirsdag fløjter hun ind til endnu en kamp for verdensmålene når 30 kvindehold dyster ved Global Goals World Cup. Her handler det ikke om at være den bedste spiller i verden, men den bedste medspiller for verden.

Hvordan blev du løber på eliteplan?

»Det var min mor, der spottede mit talent for løbe. Jeg ville hellere gå til ridning eller jazzballet, men da jeg kom i gang med at løbe og vandt en masse medaljer, blev det jo sjovt. Jeg var kun 13 år, da jeg blev konkurrenceløber, og jeg fortsatte helt til jeg blev 36. Alle taler om de afsavn man lider som topatlet, men det tænkte jeg aldrig på. Jeg havde det sjovt. Jeg er konkurrencemenneske, jeg elsker at bruge min krop og jeg er stadig typen, der kan finde på at løbe en runde intervalløb helt for mig selv.«

Rikke Rønholt Albertsen får FN til at holde øje med kvindefodbold. Konkurrencegenet vågnede i hende, da hun var eliteløber, men i dag vil hun hellere kæmpe for verden end for at vinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Rikke Rønholt Albertsen får FN til at holde øje med kvindefodbold. Konkurrencegenet vågnede i hende, da hun var eliteløber, men i dag vil hun hellere kæmpe for verden end for at vinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Hvorfor stoppede du med at konkurrere på topplan?

»I 2012 følte jeg, at nu havde jeg løbet længe nok. Det er morsomt, for en af de største personlige nederlag for mig er, at jeg aldrig kom med til OL. Men der er stadig så mange omkring mig, der tror, at jeg nåede at deltage. Da jeg ikke kom med for tredje gang, kunne jeg mærke en oprigtig længsel efter at lave noget andet. Som eliteatlet skal du hele tiden sætte dig selv og din træning først. Dit liv er ekstremt cyklisk, hvor det ene år ligner det andet med vintertræningslejr, sommertræningslejr og hele tiden en ny konkurrence at forberede sig til. Det største udsving på året, er når der kommer nye farver på træningstøjet. Som atlet ved du jo, at der er en udløbsdato. Det er ikke som en violinist, der bare kan blive ved. Men jeg tror ikke, at det at være atlet handler om, hvorvidt du konkurrerer eller ej. Det er en mentalitet, som altid forbliver en del af din person.«

Hvorfor har du nu lagt al din energi i kvindefodbold, når du kommer fra løbeverdenen?

»Jeg var en del af en arbejdsgruppe ved »Women Deliver«-konferencen i 2016. Vi ønskede at revitalisere ligestillingsdebatten i Danmark og skabe nogen aktiviteter rundt om konferencen, som alle kunne spejle sig i. For mig er sport et oplagt sted at starte, fordi sportens verden er et af de steder, hvor kvinder kan ændre på deres egen selvopfattelse og omverdenens syn på dem. For mig var fodbold, der traditionelt er så mandsdomineret en sport, det ultimative sted at starte kampen. Ikke bare for kvinders synlighed, men også for at redefinere, hvad en fodboldkamp, der samler så mange penge, interesserer og menneskers opmærksomhed, egentlig kan handle om.«

Rikke Rønholt Albertsen får FN til at holde øje med kvindefodbold. Konkurrencegenet vågnede i hende, da hun var eliteløber, men i dag vil hun hellere kæmpe for verden end for at vinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Hvordan kom du i gang med din nye form for turnering?

»Jeg havde ingen erfaring med at skabe fodboldstævner, men jeg fandt frem til Majken Gilmartin, der har udviklet den første fodbold, der er justeret til kvinders fysik, i stedet for den, der er lavet til mænd. Hun var helt med på, at FNs Verdensmål skulle italesættes på en helt ny måde. Det hjælper ikke meget, at du bygger nye skoler, i et land hvor der er krig og de derfor bliver bombet i samme sekund, de er blevet opført. Eller at du laver økonomisk vækst uden at tage hensyn til bæredygtighed. Vi satte alle 17 verdensmål på en fodbold, for så blev den pludselig også helt konkret billedet på, hvordan målene læner sig op af hinanden.«

Rikke Rønholt Albertsen får FN til at holde øje med kvindefodbold. Konkurrencegenet vågnede i hende, da hun var eliteløber, men i dag vil hun hellere kæmpe for verden end for at vinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Hvor hurtigt gik processen fra filantropisk ide til en reel kamp?

»Det gik stærkt. Der var allerede repræsentanter fra FN til stede, da vi lavede den første kamp i 2016 i Kødbyen. Vores ambition har aldrig været ydmyg. Vi vil lave et verdensmesterskab, der kæmper for en bedre verden, ikke bare handler om et hold, der kæmper mod et andet. Vi vil vise at fodboldens arena kan forene kreativitet med aktivisme, kultur og fællesskabsfølelse. At søstersolidaritet og sport spiller godt sammen. Vores opstillede hold kæmper for et udvalgt verdensmål, og det er ikke nok at være de stærkeste spillere. De skal også udvise kreativitet i deres spilleruniform, kunne engagere deres publikum, og så forpligter de sig på helt konkrete handlinger, der arbejder for deres udvalgte Verdensmål.«

Rikke Rønholt Albertsen får FN til at holde øje med kvindefodbold. Konkurrencegenet vågnede i hende, da hun var eliteløber, men i dag vil hun hellere kæmpe for verden end for at vinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Hvorfor er netop fodbold et godt politisk redskab?

»Det er det fordi, at det er et universelt sprog, der forener på tværs af landegrænser. Det er energi og engagement, glæde og spænding. Det er et sæt regler, vi alle kan forstå, og vi er enige om, hvad spillet går ud på. Vi skaber en arena, hvor sproget er trygt, fordi vi kender det fra vores barndom. Og så er det et sprog, alle kan afkode, og som derfor skaber et udgangspunkt for en mere ligeværdig dialog. På banen har alle lige rettigheder. Et af de opstillede hold, der skal spille den 14. maj er en gruppe af asylkvinder, der i vores arena oplever, at de er mere end bare et sagsnummer. Her er de kvinder, der brænder for en sag. I stedet for at diskutere hvordan man er den »rigtige« feminist, kan vi alle sammen blive enige om, at vi kæmper for ligestilling mellem kønnene. Jeg tror, det giver flere en lyst til at deltage i aktivisme, når du ikke skal bekende sig til en snæver partipolitisk dagsorden.«

Rikke Rønholt Albertsen får FN til at holde øje med kvindefodbold. Konkurrencegenet vågnede i hende, da hun var eliteløber, men i dag vil hun hellere kæmpe for verden end for at vinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Men fodbold er jo netop ikke kun forbundet med fred og leg, men også ballade og vold. Hvordan forholder I jer til det?

»Når kvinder får lov til at definere sporten, får den et andet udtryk. I udgangspunktet er meget holdsport jo skabt, så mænd havde noget at slås om, når de ikke er krig. Den logik giver ikke mening for kvinder. Vi gider ikke definere hierarki ud fra hvem der kan tage flest armbøjninger. Når kvinder definerer udtrykket, så lægger vi fokus på fællesskab, på leg og på glæden ved at blive bedre til noget. Vi går op i hvad vi kan skabe sammen, ikke hvordan vi bedst bekriger hinanden. Jeg har haft masser af gode oplevelser med konkurrencesport, men elitesport handler jo i sin essens om eksklusion. Vores drøm var at vende den præmis på hovedet. Fodbolden skal vendes væk fra det snævre fokus på penge og styrke, og istedet bruges som en indgang til at ændre verden. Definitionen på et godt hold bliver et helt andet, når kriteriet ikke bare er, hvem der kan losse hårdest til bolden, men hvem der bedst kan skabe en forandring. Vores fodboldspillere skal ikke være de bedste i verden, men de bedste for verden.«

Rikke Rønholt Albertsen får FN til at holde øje med kvindefodbold. Konkurrencegenet vågnede i hende, da hun var eliteløber, men i dag vil hun hellere kæmpe for verden end for at vinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Hvem vil du gerne råbe op?

»Vores beslutningstagere, de store virksomheder men også almindelige vælgere og forbrugere. Jo flere mennesker, der indser, at denne her dagsorden er deres, jo mere indlysende bliver det også, hvor stor en forandring, vi kan skabe med vores stemmer og handlinger. Vi er ikke alene den første  generation, der lever med resultaterne af klimaforandringerne, vi er også den første, der stadig kan nå at lave planeten om. Vi har så meget magt. Det er ikke en mulighed at stemme blankt. Hvis du ingenting gør, har du taget stilling. Så er du med til at smadre det hele. Min store kæphest er at få sporten til at komme ind i kampen. Der er 3,6 milliarder, der ser OL og alene i Danmark var der 2,7 millioner mennesker, der så herrernes finale i håndbold. Du kan få mange budskaber ud til alle de seere. Det er op til arrangørerne og sponsorerne at afgøre, om de budskaber skal handle om kviklån eller verdensmål. Igen: Ved ikke at tage stilling, så tager vi også stilling. Min drøm er at vise, hvad sporten kan gøre, hvis vi tør kanalisere al magi som sporten skaber i retning af en bedre verden. Hvorfor hører casinoreklamer mere hjemme i en fodboldkamp, end reklamer der inspirerer til en bæredygtig livsstil?«