Ugens trendsætter: »Du skal maksimere din egen risiko, hvis du for alvor vil skabe en forandring«

Vigga Svensson (46) er ikke bare stemmen fra din ungdom, hvor hun var vært på det elektriske barometer. Eller lyden af TV 2 Zulu, som hun har lagt stemme til i 18 år. Hun er også en afdæmpet hverdagsaktivist og iværksætter, der er drevet af nysgerrighed. Hun har gjort børnetøj humørfyldt og økologisk, før andre havde tænkt tanken. Nu har hun grundlagt virksomheden Continued, der skal få os til at leje frem for at eje vores modetøj.

Vigga Svensson har været vært på Det Elektriske Barometer og lagt stemme til TV 2 Zulu i 18 år. Men hun er også serie-iværksætter, der blandt andet har designet og produceret børnetøj. Nu har hun startet virksomheden »Continued«, der skal få os til at leje frem for at eje vores modetøj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Når man kigger på dit karriereforløb er fællesnævneren, at du altid har opsnuset »the next big thing«, inden andre har opdaget den. Har du en indbygget seismograf?

»Jeg har altid været på kanten af tingene. Med min musik, mit tøj og mine holdninger – i yderkanten eller i overkanten. Jeg har en god næse for at opsnuse, hvad der ikke fungerer eller kunne være interessant at ændre, og så går jeg efter at gøre en forskel. Jeg har ikke nogen formel uddannelse andet end gymnasiet. Jeg var sådan en, der troede, at jeg skulle være detektiv, kriminalbetjent eller kirurg i folkeskolen. Noget med blod. Men efter gymnasiet blev jeg udvalgt til et af de første talenthold hos DR. Der var jeg med på indieprogrammet »Det elektriske barometer« på P4, og siden lavede jeg det alternative musikprogram på DR2 »Okay tone«, der også var TV-debutten for satireprogrammet Gramsespektrum. I 2000 kom jeg til TV 2 Zulu, hvor jeg både lavede TV og blev kanalens stemme udadtil frem til 2018.«

»Jeg er meget træt af bankerne, og hvor lidt gearede de er til iværksættervirksomhed. De spørger stadig »Hvad er dit rigtige arbejde?«, når man skal finansiere en idé,« fortæller Vigga Svensson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Hvorfor tog du springet fra mediebranchen til børnetøj?

»Jeg startede Katvig på samme måde som mange andre kvinder, der går den vej. Jeg havde fået mit andet barn, og jeg kunne ikke finde noget tøj til ham, som jeg syntes var fedt. Og så var jeg nok også blevet mæt af TV-branchen. Jeg var blevet 30, og jeg følte mig pludselig lidt forkert i den verden. Min veninde og jeg gik sammen om at starte virksomheden på en tid, hvor man bare kunne gå i banken og låne eksorbitante mængder penge. Og så ramte vi lige ned i en helt ny forbrugskultur omkring børnetøj, hvor mødre var klar til at bruge enorme mængder penge på deres børn, men hvor der ikke var nogen decideret skandinavisk børnemode. Vi skabte noget farvestrålende tøj, som børnene selv ville vælge.«

»Jeg synes, det er sjovt at udtænke en løsning på et problem med min mand, erkende, det er umuligt og så overbevise andre mennesker om, at det er en god idé, at prøve at ændre det alligevel.«


Hvorfor fortsatte du ikke med børnetøjsuccessen?

»Det eksploderede fra den ene dag til den anden. Men vi blev desværre de klassiske ofre for vores egen succes. Vi vidste ikke noget om at drive virksomhed. Vi gearede os selv alt for tungt, fordi vi ville følge med væksten. Banken øgede bare kassekreditten. Vi var amatører, og alle de penge, vi tjente, var pludselig ikke nok til at betale renterne på vores lån. Samtidig døde min partner, Katrine, ret pludseligt af galoperende brystkræft. Min mand, Peter, gik ind i virksomheden, og vi fokuserede på at lave økologisk, bæredygtigt tøj. Det var pionerarbejde på det tidspunkt, og kunderne var der. Men vi kunne ikke følge med, så vi gik konkurs i 2013. Pludselig stod vi der – to iværksættere, der slet ikke kunne forestille os at søge et almindeligt job. Så hvad fanden skulle vi så? Begge vores lønninger kom fra firmaet, så vi var nødt til at opfinde de job, vi gerne ville have.«

Hvordan gør man det?

»Mens vi arbejdede med Katvig, opdagede vi, at det, vi troede, var bæredygtigt, faktisk ikke var det. Vi opdagede, at bare fordi du laver økologiske tekstiler, har du ikke reddet verden. Det er ikke der, du skaber en forskel for alvor. Det er i hele forbrugsmodellen. Vi skal få et produkt til at leve længere og blive brugt så meget som muligt. Så vi lavede mærket Vigga, der var bæredygtigt børnetøj på cirkulær abonnementsordning. Igen var vi lidt vel tidligt ude, for cirkulær økonomi var stadig et meget abstrakt begreb. Men folk forstod ideen, fordi du altid havde tøj i den rigtige størrelse til børn, der vokser hurtigt, og du afleverede det tilbage, når du var færdig. Det blev på mange måder en succes, men Peter og jeg opdagede, at vi ikke skal drifte. Vi er innovative igangsættere. Konceptet er solgt videre til Holland nu. Og vi er startet forfra igen.«

Opsøger du de usikre arbejdsvalg, fordi du er bange for hverdagens leverpostejsfarvede monotoni?

»Nej overhovedet ikke. Jeg lever et ret rytmisk og repetitivt liv. Det er ikke sprælsk – nærmest jævnt borgerligt. Jeg er ikke angst for rutiner, men jeg er hele tiden nysgerrig. Jeg synes, det er sjovt at udtænke en løsning på et problem med min mand, erkende, det er umuligt og så overbevise andre mennesker om, at det er en god idé at prøve at ændre det alligevel. Men leverpostej er jeg sgu ikke bange for.«

Nu har du og din mand startet virksomheden »Continued«. Hvad skal I nu?

»Vi vil lære modevirksomheder at arbejde med cirkulær økonomi. Vi har udviklet en såkaldt ‘white label’-løsning, der bliver lagt ind i et brands eksisterende webshop. Her kan kunderne så leje tøj i den tidsperiode, hvor de har lyst til at bruge det og returnere det igen, når de er trætte af det. Vi håndterer logistikken, så alle varer kan recirkuleres. Det er virksomheden selv, der ejer tøjet, men de behøver ikke sætte sig ind i, hvordan udlejningsfunktionen virker. De leverer bare produkterne, og så står vi for udlejning, fragt, rensning og kvalitetstjek af tøjet. Vi vil ikke skabe en ny platform for salg. Vi vil ændre måden, vi forbruger på i dag og hjælpe brands på vej til selv at blive en del af løsningen i stedet for at være problemet. Second hand-salget vokser helt eksplosivt lige nu. Det betyder, at mange brands indirekte konkurrerer med sig selv, mens en tredje part skovler pengene ind. Vi skaber en salgskanal, hvor de selv har kontrol over deres brand og får del i den omsætning, der vokser ud af den nye måde at forbruge på.«

»I dag er der mange flere forbrugere, særligt de unge, der ser fordelene ved at kunne dele biler og boliger. Den tilgang skal vi rette mod tøjforbruget,« siger Vigga Svensson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Der eksisterer jo allerede tilsvarende services i udlandet såsom »Rent the Runway«, hvor man kan leje designerrober og dyre tasker. Hvordan er I anderledes?

»Rent the Runway skaber en konkurrence mellem brandet, der ejer tøjet, og den servicevirksomhed, der udlejer det. Det  gør vi ikke. Vi har undersøgt, hvordan kunder agerer i dag, og hvordan vi har rykket vores forbrugsbehov fra glæden ved et ejerskab til glæden ved tilgængelighed. I dag er der mange flere forbrugere, særligt de unge, der ser fordelene ved at kunne dele biler og boliger. Den tilgang skal vi rette mod tøjforbruget. Det er ikke nok at omlægge sin produktion til økologisk bomuld, for det er ikke der, vi skaber de største problemer. Det er i mængden af nyt tøj, der produceres. Før krisen havde de fleste modebrands to eller fire kollektioner om året. Så kom krisen, og så producerede modehusene bare flere kollektioner for at skabe mere forbrug. Det har gjort, at vinduet for, hvor lang tid du kan sælge tøj til fuld pris, er blevet ekstremt kort. Vi har vænnet os til at tro, at tøj ikke repræsenterer nogen reel værdi, at vi hele tiden kan købe nyt, på udsalg og på lagersalg. Det er jo hjernedødt!«

Ser du dig selv som aktivist?

»Nej, jeg er ikke den indignerede type. Men jeg kan ikke opdage et problem og ikke gøre noget ved.«

»Alle siger jo, at man som iværksætter skal minimere risikoen. Jeg mener det omvendte: Du skal maksimere din egen risiko, hvis du for alvor vil skabe en forandring,« mener Vigga Svensson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Hvad er det mest opslidende ved dit arbejde?

»Jeg er meget træt af bankerne, og hvor lidt gearede de er til iværksættervirksomhed. De spørger stadig »Hvad er dit rigtige arbejde?«, når man skal finansiere en idé. Og så er der usikkerheden ved at være selvstændig. Jeg kan godt være træt af, at jeg i en alder af snart 47 år, stadig skal tænke, om jeg har til huslejen om tre måneder. Men så mediterer jeg lidt over vores projekt og finder stoltheden i det. Vi kunne jo sagtens gå ud og få gode job, men der er sgu noget sejt i, at vi kan være enige om, at det her er vigtigere.«

Så hvilket velmenende råd mener du, at man skal overhøre, når man har fået en god idé?

»Alle siger jo, at man som iværksætter skal minimere risikoen. Jeg mener det omvendte: Du skal maksimere din egen risiko, hvis du for alvor vil skabe en forandring.«