Hvordan begyndte din karriere inden for modebranchen?
»Jeg er schweizer og er derfor vokset op på en skibakke. Jeg troede, at det skulle være min levevej. Men i Zürich ligger der en modebutik, som også hedder Grieder, og alle i byen antog, at det var min. Det gjorde mig nysgerrig på, hvordan man kunne skabe forretning ud af tøj. Jeg uddannede mig på Zürichs business school, og jeg vidste fra starten, at det var inden for mode, at jeg ville gøre mine forretningsevner gældende.«