Susanne Staun: »Kolon myrder fordi«

I dag vil jeg gerne sælge dig et kolon og en film: »Kolon myrder fordi«.

Susanne Staun Forfatter Susanne Staun er aktuel med sprogbogen "Kort & Cool - strambuks til skribent og skribente" opfølgeren til bestselleren "Fuck, en lækker røv". Fotograferet på Gyldendal, onsdag den 6. april 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Susanne Staun Ida Marie Odgaard

Da jeg var ung knægt, blev jeg præsenteret for voldsfilmgenren med en sag, der vist nok hed »En mand ser rødt« – noget med en mand og en blodig økse, som han brugte noget vel flittigt. I dag hedder min indre voldsfilm »Død over fordi«. Det lyder sært, men henviser til min hypotese om, at den svulmende debat-iver har affødt en fæl flod af fordier: »Jeg stemmer på Nye Borgerlige, fordi Pernille er en hottie«, »Jeg synes, Trump er en skrubbert, en stud og en grobrian, fordi …«, »Jeg mener noget, fordi …«

Hver gang jeg hører ordet fordi, er det som at blive pisket med elektriske ål, og når fordi slår sig sammen med overflødige ord og bliver ekstra ond, går det helt galt: »Jeg stemmer på Nye Borgerlige, fordi at Pernille er en hottie ...« Eller den virkelig grumme: »Årsagen til, at jeg stemmer på Nye Borgerlige, er, fordi at Pernille …« Forfærdelig klodset og overflødigt alt sammen, og rundtomkring i skrivosfæren får stilister og pedanter hvide knoer. Helt ærlig: Fordi og dens indavlede fætre er som en kæmpebus, der pludselig flænser morgenstilheden på torvet med en hydraulisk brægen, der vælter katte.

Så i dag vil jeg gerne sælge dig et kolon og en ny film: »Kolon myrder fordi«.

Kolonet frister i dag en skyggetilværelse, hvor det er henvist til primært to roller: 1) foran dialog, fx: »Kristian: Du er en sæk, Pernille ...«, eller 2) som Kurt Kedelig, der introducerer lister, alt fra to do-lister til disse her: »Der var tre ting, hun afskyede ved Nye Borgerlige: den tynde fernis af fornuft, hovmodet og den gennemgribende mangel på almen dannelse.«

Men et kolon kan så meget mere. Som H.W. Fowler sagde om dette lidet respekterede tegn: »Det leverer de varer, som de tidligere ord har faktureret.« Et eksempel: »Ole kunne ikke tale: Han var fuld.«

Stilister bryder sig generelt ikke om klodsede konjunktioner, sætningers indimellem overflødige bindemiddel. Det elegante kolon ovenfor fortæller klart, at Ole ikke kunne tale, fordi han var fuld – men uden fordi.

Gertrude Stein – hende med »en rose er en rose er en rose« – var inkarneret tegnhader. Sproget er sin egen flod af ord,  og denne skønne flod af ord skal ikke besmittes med tegn [sic!], mente hun ubegribeligt. »Hvad havde koloner og semikoloner med det at gøre hvad havde kommaer med det at gøre hvad havde punktummer med det at gøre«, er eviggrønt Stein-vås, der tigger om tegn.

Se nu lige disse tre sætninger: »Han var skeløjet af liderlighed, og Pernille elskede det blik, fordi det gjorde ham så blød at se på.« – tre fuldstændig uskadelige, men klodsede, konjunktionsbundne sætninger. Og se så, hvad der sker, når man udskifter konjunktionerne (»og« og »fordi«) med tegn: »Han var skeløjet af liderlighed. Pernille elskede det blik: Det gjorde ham så blød at se på.«

Prøv det! Slip indimellem et kolon løs i jeres skriftlige udskejelser og mærk magien: »Jeg stemmer på Nye Borgerlige: Pernille er en hottie.«

Hvis ikke Gertrude Stein blev begravet på Père Lachaise i 1946, kunne man, måske ved hjælp af en blodig økse, have tvunget hende til at indrømme, at selv den mest gumpetunge sætning kan reddes – fordi tegn.