Sjovt at være kvinde og ingeniørstuderende

For kvinderne på landets ingeniøruddannelser er uddannelsen én lang fest. I hvert fald er 95 ud af 100 meget tilfredse eller tilfredse med kvaliteten af fester og arrangementer på uddannelsesstedet.

Tæt på 100 pct. er også tilfredse med det sociale miljø og 77 pct. mener, at studiemiljøet er godt.

Det viser en undersøgelse blandt 500 kvindelige studerende, som er et led i en kampagne for at kortlægge og forbedre ingeniørers image. Bag offensiven står Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, Dansk Industri, DI, Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Kvinderne udgør lidt over 30 pct. på studiet, og på nogle linjer, f.eks. kemi og levnedsmidler, er kvinderne i overtal.

Andelen af kvinder på studiet har været stigende igennem de seneste år og skal gerne komme endnu højere op, siger Lars Bytoft, formand for Ingeniørforeningen.

For dels er der generel mangel på ingeniører. Dels skal andelen af kvinder gerne være større for ikke at spilde den kæmpe ressource, der findes blandt kvinderne, mener Lars Bytoft.

”Vi har vel alle et billede af den typiske ingeniør som en mand på 55 år i hvide tennissokker og sandaler, fløjlsbukser, ternet skjorte, hentehår og en kuglepen i brystlommen. Det vil vi gerne ændre på,” siger Lars Bytoft.

Ifølge Ingeniørforeningens formand er kvinderne stadig glade for deres uddannelse, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Desværre er glæden ikke gengældt, når det drejer sig om lønnen. Tal fra Ingeniørforeningen viser, at kvindelige ingeniører trods samme uddannelse som deres mandlige kollegaer er i gennemsnit 1.400 kr. bagud om måneden fra første job.