Lotte Heise: Det er hårdere, end jeg troede

Siden hun var otte år gammel, har Lotte Heise givet omsorg til andre. I dag bor hun sammen med og passer sin mor, der sidste år fik en blodprop i hjernen. Med moderens sygdom har Lotte Heise lært at bede andre om hjælp.

- Vi har et godt forhold, og vi kunne heller ikke være flyttet sammen på den her måde, hvis der havde ligget nogle dårlige ting. Jeg kan være enormt ærlig over for hende – jeg kan også godt råbe ad hende, selv om hun sidder i kørestol. Når jeg af og til synes, det er hårdt at passe hende, så ved jeg, hun forstår det. Når jeg er syg eller træt, så har hun lyst til at give mig omsorg – hun kan måske ikke altid udtrykke det, siger Lotte Heise om forholdet til sin mor. Fold sammen
Læs mere