Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der er kort tid til årets finale i Eurovision, som bliver afholdt i Turin i Italien, bliver skudt i gang.
Årets Eurovision er uden tvivl det mest politiske i lang tid.
Rusland er udelukket fra konkurrencen, og Ukraine er ifølge alle bookmakere storfavorit.
Selvom Rusland er blevet udelukket fra dette års Eurovision, forhindrer det dem ikke i at forsøge at have indflydelse i showet. Den russiske hackergruppe, Killnet, truer med at påvirke stemmeresultatet til aftenens show.
På kommunikationsplatformen Telegram har gruppen delt et billede med Eurovision-logoet og stemmeresultaterne fra første liveshow, der viser, at Ukraine klart fik flest af de online stemmer.
I en tilhørende tekst skriver gruppen: »Du kan ikke stemme online. Måske er det på grund af vores DDoS-angreb,« efterfulgt af en djævle-emoji.
Aftenens finale bliver afgjort af både jurystemmer og onlinestemmer fra seerne derhjemme rundt i hele Europa.
Men beskeden fra den russiske hackergruppe – kendt for at være pro-Kreml, er svær at tyde. For kun et par timer senere er beskeden en anden.
»Lad os sende dig 10 milliarder forespørgsler og tilføje stemmer til et andet land. Hvad vil du gøre ved det? Det er derfor, vi ikke deltager i jeres homofester. Det var nok at finde IP-adressen og lægge den til at sove. Men det er ikke tiden og vores opmærksomhed værd.«