Annonce
Annonce

Fremtidsvision med indbyggede bump

Jesper Theilgaard, meteorolog, tv-vært m.m. Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Læs mere
Fold sammen

Af Jesper Theilgaard

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Et bæredygtigt samfund'. Se alle artikler her

Egentlig er det let at se en fremtid, hvor omstilling til et grønt og bæredygtigt samfund er fuldført. Rene byer, glade og sunde mennesker og grønne farver pryder plancher, der reklamerer for denne fremtidsvision. Det store spørgsmål er blot, hvordan vi kommer derhen.

Verden har vedtaget en klimaaftale, hvor der er enighed om, at temperaturen globalt kun må stige to grader. I dage er stigningen nået til mellem 1,1 og 1,3 grader. Det er derfor rimeligt at se på, hvad der er sket på grundlag af den allerede indtrufne stigning, som især er sket siden 1970.

Denne sommer har verden været vidne til massive ødelæggelser efter stærke tropiske orkaner i Atlanterhavet. Vi har set rekordstore oversvømmelser i Indien, Bangladesh og Nigeria, alt imens der andre steder er ekstrem hedebølge – og det er ikke kun i år, for i de senere år, har vi set forandrede og forværrede vejrforhold over hele kloden.

Ganske vist kan man ikke sige at alle vejrkatastrofer skyldes den globale opvarmning, men det er rimeligt at sige, at opvarmningen forværrer katastroferne. Det er der generelt enighed om, ligesom langt de fleste rapporter peger på, at netop de katastrofer, vi har set i år, er forventelige i et varmere klima.

Vi har bare ikke nået de to grader, så yderligere forværringer må ventes i de kommende år.

På rette vej
Der er derfor ingen tid at spilde, for uanset om vi stopper al udledning af drivhusgasser i morgen, vil temperaturen fortsætte med at stige nogle år endnu.

Når vi ser os omkring, er der heldigvis gode takter visse steder. Udbygningen af vedvarende energi går stærkere og stærkere, blandt andet fordi investeringer bevæger sig fra fossile brændsler til vedvarende energi. Men det er en fejl kun at fokusere på energiproduktion. I betragtning af at transportsektoren udleder 14 % af alle drivhusgasser, og land- og skovbrug står for 24 %, så skal og må interessen også drejes herhen, hvor vanskeligt det end må være.

Nye teknologier vinder frem i transportsektoren, men det går langsomt med indfasningen, da der parallelt skal ske en udbygning af den nødvendige infrastruktur. I landbruget er det straks vanskeligere, da erhvervet er afhængigt af store udbytter, som i produktionen naturligt udleder mange drivhusgasser.

Byernes rolle
Også storbyerne spiller en stor rolle i kraft af de mange mennesker, der lever her. Mange af disse byer har taget ansvaret på sig, men det fjerner ikke det enkelte menneskes ansvar for at ændre dagligdagens vaner hen mod det bæredygtige og klimavenlige. Det sker kun, hvis den enkelte forstår baggrunden, hvorfor der konstant er et behov for en basal formidling af klimaproblemet.

Der er ingen tvivl om, at hvis Parisaftalens mål skal nås, er det nødvendigt med en hurtig og markant grøn omstilling, hvor alle sektorer i samfundene kloden over medvirker. Løsningerne findes – det er mere et spørgsmål om vilje til at anvende dem.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Et bæredygtigt samfund'. Se alle artikler her