Topinvestors seks vigtigste råd

En levende legende i finansverdenen deler ud af sine guldkorn.

Foto: Foto: Colourbox. Investering er en jungle. En legende på Wall Street giver her seks gyldne råd.
Læs mere
Fold sammen

John Bogle lancerede i 1975 verdens første indeksfonde, der giver investorer mulighed for stort set præcist at kunne følge markedsudvikling på næsten ethvert finansmarked, og investeringsforeningen Vanguard som han stiftede, forvalter i dag en formue på svimlende 1.300 milliarder dollar, eller 7.000 milliarder kroner.
I en artikel i den amerikanske erhvervsavis Wall Street Journal opridser John Bogle de seks vigtigste råd, man som investor skal holde sig for øje:

1. Pas på markedsforudsigelser, selv fra eksperterne.
I begyndelsen af 2008 kom strateger fra de 12 største finanshuse på Wall Street med deres forventninger til udviklingen i Standard & Poor’s 500-indekset. Ifølge John Bogle var der stort set enighed blandt strategerne, der i snit ventede, at indekset ville slutte 2008 i 1.640 point, og at de 500 selskaber i indekset i snit ville få et overskud på 97 dollar pr. aktie.
Realiteten var, at Standard & Poor’s 500-indekset sluttede i 903 point, og at selskaberne i indekset formentlig har fået et overskud på 50 dollar pr. aktie.
”Strateger tager ikke altid fejl, men de har været konsistente og har år efter år ventet, at markedet vil stige, normalt med omkring 10 procent. Så de fik ret i 2004, 2006 og 2007, men de gik totalt fejl af markedsfaldene i 2000, 2001 og 2002, og undervurderede massivt opturen i 2003. Ignorer forsigelserne fra de altid positive strateger. Negative strateger på Wall Streets lønningsliste overlever ikke længe,” pointerer John Bogle.

 
2. Du må aldrig undervurdere betydningen af aktivfordelingen.
”Investering handler ikke kun om almindelige aktier, og historiske aktieafkast er ikke en sund indikation på fremtidige afkast. Stort set alle investorer bør have noget ”tørt krudt” i deres porteføljer i form af højkvalitets korte- og mellemlange obligationer. Investorer, som ikke forstod det, fik det specielt hårdt i 2008,” skriver John Bogle, der fortsætter:
”Hvor meget i obligationer? Et godt sted at starte er en obligationsandel der svarer til din alder. Selv om jeg ikke slavisk følger den regel, så udgjorde obligationer ca. 65 procent af min portefølje i begyndelsen af 2000. Da afkastet på mine obligationer siden i alt har været 50 procent og afkastet på mine aktier har været negativt med 25 procent, udgør obligationer nu ca. 75 procent af min portefølje, hvilket er tæt på min fremskredne alder. Med den massive fokusering på historiske afkast, som klart favoriserer aktier, skal man passe på med at ignorere obligationer. Overvej ikke kun sandsynlighederne for de fremtidige afkast på aktier, men også konsekvenserne, hvis du tager fejl.”

 
3. Investeringsforeninger med overlegne afkast kommer ofte i problemer.

Standard & Poor’s 500-indekset faldt i 2008 med 37 procent, men en række amerikanske investeringsafdelinger, heraf flere afdelinger under John Bogles Vanguard-forening, der i årevis har leveret afkast der har været klart bedre end markedsafkastet, klarede sig i 2008 markant værre end markedsudviklingen, og faldt i flere tilfælde med over 50 procent.
”Kun fremtiden vil kunne afsløre om disse negative udviklinger i afdelingerne vil kunne indhentes igen, eller om forvalternes evner er forsvundet eller de bare ikke længere er heldige. Uanset hvad, så er risikoen for at blive en taber stor, hvis man går efter historiske afkast. Forvaltere af investeringsafdelinger, der søger at give bedre afkast end markedet, bør gøre det klart for investorerne, at de også kan klare sig dårligere end markedet – måske endda meget – i mindst hvert tredje år.”

 
4. At eje markedet er fortsat den bedste strategi.

John Bogle har i høj grad skabt sit renomme - og sin formue - på indeksinvesteringer. Det vil i Danmark betyde, at man eksempelvis ejer præcis de aktier, der udgør C20-indekset, og at man ejer aktierne med samme vægt, som de indgår i indekset med. Dermed vil man altid få et afkast, der er lavere end markedsafkastet, fordi der er omkostninger ved at købe og administrere aktierne, men til gengæld vil afkastet aldrig afvige markant fra markedsudviklingen.
”Sådan en strategi garanterer et afkast, der er en lille bitte smule mindre end markedsafkastet og  markant bedre end det afkast, som aktive porteføljeforvaltere samlet set kan skabe. Hvorfor? Fordi de store omkostninger i aktivt forvaltede aktieafdelinger typisk kan være 2-3 procent årligt. Typiske administrationsomkostninger er fra 1 til 1,5 procent; de skjulte omkostninger ved at købe og sælge aktier er ofte 0,5 procent, og markedsføringsudgifter er typisk yderligere 0,5 til 1 procent i omkostninger,” skriver John Bogle, der refererer til amerikanske investeringsforeninger.
I store træk svarer tallene dog til danske investeringsforeninger.
”Samlet set indekserer investorer pr. definition. Det vil sige, at de til sammen ejer hele markedet. Så indeksering vinder, ikke fordi markederne er effektive – hvilket de nogle gange er, og nogle gange ikke er – men fordi de samlede årlige omkostninger kan være så lidt som 0,1 til 0,2 procent.
Specielt i 2008 var indeksering markant bedre. Standard & Poor’s 500-indeksafdelinger med lave omkostninger og lav porteføljeudskiftning klarede sig bedre end næsten 70 procent af alle aktieafdelinger, og bedre end 60 procent af alle afdelinger, der fokuserer på store amerikanske aktier. Det er billedet tilbage til etableringen af den første indeksafdeling for 33 år siden.
Og obligations-indeksafdelinger klarede sig endnu bedre. Med et 2008-afkast på 5 procent klarede de sig bedre end 80 procent af alle obligationsafdelinger. Så konklusionen er, at aktive forvaltningsstrategier set under et taber, fordi de er dyre. Passive indeksstrategier vinder, fordi de er billige.”

 
5. Se dig for inden du investerer i alternative aktiver.

Når John Bogle ser på investeringsforeninger, gør han det naturligvis ud fra et amerikansk perspektiv. Men hans betragtninger gælder også for danske investeringsforeninger, der de seneste år har lanceret en lang række nye afdelinger, der investerer i alt fra hedge-fonde over kapitalfonde til nye udviklingsmarkeder og komplicerede aktivtyper.
”I 2006 og 2007 fik de af investeringsforeningernes aktieafdelinger, der fokuserede på internationale udviklede og udviklingsmarkeder stærke afkast relativt til amerikanske aktier. I den periode nettoinvesterede amerikanske investorer 285 milliarder dollar i investeringsforeninger, som købte ikke-amerikanske aktier, mens de nettosolgte for 35 milliarder dollar i foreninger, der fokuserede på amerikanske aktier. Dette er et ekstremt eksempel på ”afkastjagt”, og når det går værst for sig, kan det næppe forsvares. Men investeringsforeningerne markedsførte det som at tilføre ”ikke-korrelerede aktiver” eller ”reducere kursudsving”. I 2008, hvor ikke-amerikanske udviklede markeder faldt med 45 procent og udviklingsmarkederne med 55 procent lærte vi endnu engang, at hver gang vi har mest brug for det, bliver vi straffet for international diversificering,” skriver John Bogle.
”Det samme gælder råvarer. I takt med at den globale recession bredte sig, sank de råvarebaserede investeringsafdelinger, og den største afdeling styrtede med 50 procent. Husk altid på, at hvis investeringsgræsset ser grønnere ud på den anden side af hegnet, så skal du altid se to gange, før du hopper derover.”

6. Pas på finansielle nyskabelser.

”Hvorfor? Fordi de fleste finansielle nyskabelser er designet til at gøre opfinderne, og ikke investorerne, rigere. Bare tænk på de talrige lag af gebyrer til sælgere, leverandører, banker, udstedere og næglere, der har tjent på indpakkede obligationer. Disse nye produkter gjorde den der markedsførte dem rige fra 2005 til 2007, men gjorde kunderne fattige i 2008,” skriver John Bogle.
”Vores finansielle system drives af en gigantisk markedsføringsmaskine, hvor sælgernes interesser er i direkte modstrid med købernes interesser. Sælgerne, der som altid har informationsfordelen, vinder stort set altid,” påpeger John Bogle, der slutter:
”Selv om begivenhederne i 2008 understregede det budskab, så kan det være at disse enkle og ofte gentagne råd og erfaringer kan hjælpe investorerne til at undgå tilsvarende fejl i 2009 og senere.”
Læs også: Suveræn aktie-favorit for private