Aktier: Blandet landhandel i Asien inden amerikanske BNP-data

Der er en blandet udvikling på de fjernøstlige aktiemarkeder fredag morgen.

Mange investorer tager afslappet på januar måneds sidste handelsdag, hvor blandt andet de vigtige præliminære amerikanske BNP-data for fjerde kvartal bliver offentliggjort, efter at de asiatiske investorer er gået på weekend.

Det betyder at mange foretrækker at opholde sig på sidelinjen, da måneden i den grad har budt på voldsomme sving på såvel aktie- som obligations- og valutamarkederne.

I Tokyo er stemningen overordnet set positiv. En håndfuld forholdsvis neutrale nøgletal har ikke givet anledning til de store overraskelser, og med en mindre svækkelse af yen, er markedstrenden stigende.

Anderledes ser det ud i Kina, hvor ugen ser ud til at slutte med det største ugentlige fald i over et år. Myndighedernes indgreb over for margin-handler giver fortsat anledning til kursfald. Samtidig afventes de vigtige PMI-data for fremstillingssektoren over weekenden.

De amerikanske aktiefutures ligger uens i den asiatiske handel. S&P-futures falder 0,3 pct, mens Nasdaq-futuren stiger 0,1 pct.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 0,7

Topix 0,6

Hongkongs Hang Seng -0,1

China Shanghai Composite -1,0

China CSI 300 -0,8

Taiwan Taiex -0,4

Sydkoreas Kospi -0,1

Indiens BSE Sensex -0,4

Singapores STI 0,3

Sydney ASX 200 0,8

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.00