Playstation-telefon kommer til marts

En kilde hos Sony Ericsson letter nu på sløret om den vældigt omtalte spiltelefon.

Playstation-telefonen formodes at komme på markedet til marts. Fold sammen
Læs mere

Nu har den i en uges tid stået på rygter omkring den kommende Playstation-telefon. Men nu beretter en insiderkilde hos Sony Ericsson til websiden ItProPortal, at denne krydsning af spillekonsol og mobiltelefon kommer til at blive lanceret i marts 2011. Der svirrer mange rygter omkring telefonen for tiden, som også er blevet kaldt for Zeus og Z1. Hvad det endelige navn bliver er stadig uvist. Telefonen bliver præsenteret ved Mobile World Congress i februar og komme så på markedet måneden efter.

Uklare specifikationer

Vi har tidligere set både billeder og videoer af telefonen, men når det gælder telefonens specifikationer, er der fortsat en del uklarheder. De mest troværdige specifikationer, vi indtil videre er blevet bekendt med, er, at telefonen ser ud til at have en 3,7 tommer skærm, og at den kommer til at køre på Android 2.3 med tilnavnet Gingerbread. Der snakkes også om 512 MB RAM, 8 GB intern hukommelse og en processor fra ARM.

Man finder også et 5 megapixels kamera i telefonen, og den udskydbare spillekonsol adskiller markant denne telefon fra nogen som helst anden mobil set tidligere. Det må formodes, at Sony Ericsson snart må komme med en officiell udtalelse om telefonen.

Denne artikel stammer fra Berlingske Medias norske søster-site, Amobil.no Oversat af Stina Resting