»Min rolle som kunstner inden for rocken adskiller sig fra de fleste andre. Jeg indkapsler ting meget hurtigt. Over to eller tre måneder som regel. Og generelt har min politik været, at lige så snart et system eller en proces virker, har den udspillet sin rolle. Så rykker jeg videre til noget andet.«
Ordene er David Bowies og stammer fra et interview i magasinet Melody Maker kort efter udgivelsen af »'Heroes'« i oktober 1977. Kender man bare den mindste smule til hans gøren og laden i 70erne ved man også, at der ikke bare er tale om en rockstjerne, der spiller smart. Bowie rykkede vitterligt med lynets hast på dette tidspunkt. Med kursen sat mod nye kunstneriske landvindinger og ukendte musikalske territorier.
Melody Maker-interviewet er sammen med en række gamle anmeldelser, nye essays, udtømmende diskografiske oplysninger og hidtil upublicerede fotos at finde i en den massive booklet til det nye Bowie-bokssæt »A New Career In A New Town (1977-1982)« - det tredje i rækken af retrospektive samlinger, der stiller skarpt på forskellige faser af Bowies karriere.
Hvor sidste års »Who Can I Be Now? (1974-1976)« fulgte hans amerikanske eventyr med plastik-soul på »Young Americans« og eskapaderne som »The Thin White Duke« på »Station To Station« møder vi her Bowie i det, der er blevet kaldt hans Berlin-periode.
Udover de fire klassiske studieplader »Low«, »’Heroes’«, »Lodger« (både i sit originalmix og i et helt nyt 2017-mix af producer Tony Visconti) og »Scary Monsters (And Super Creeps)« byder bokssættet på live-albummet »Stage« (i to versioner) en ny 12”-single med de tyske og franske versioner af »’Heroes’«. Derudover indeholder den nye opsamling »Re:Call 3«, der byder på non-album-singler, single-edits samt Bowies fortolkninger af Bertolt Brechts »Baal«.
Årene i USA havde taget hårdt på David Bowie. Sideløbende med et kreativt amokløb levede han det vilde rockstjerneliv i Los Angeles på en livsfarlig cocktail af kokain og skummetmælk. Der var nødt til at ske noget nyt, hvis han skulle overleve. Både helt bogstaveligt og i kunstnerisk forstand. Løsningen blev at rejse tilbage til det Europa, han havde forladt et par år forinden.
»Jeg er totalt sårbar i forhold til det miljø, jeg befinder mig i. Miljøet og omstændighederne påvirker min sangskrivning helt enormt. I en grad så det næsten er absurd nogle gange,« som han selv udtrykker det i Melody Maker-interviewet.
I Europa levede han afsondret og uden stoffer på det parisiske slot Château d'Hérouville og i Hansa Studio i Vest-Berlin sammen med et lille udvalgt hold af musikere og samarbejdspartnere som blandt andre talte producer Tony Visconti, synth-troldmand Brian Eno, guitar-esset Robert Fripp og en anden rockoverlever i form af The Stooges’ Iggy Pop.
Samarbejdet slog gnister og kastede alene i 1977 fire mesterlige plader af sig i form af Bowies egne »Low« og »’Heroes’« samt Iggy Pops »The Idiot« og »Lust For Life«, som havde Bowie som producer og sangskriver og benyttede mange af de samme musikere.
Både »Low« og »’Heroes’« er nogle af 70ernes mest kanoniserede rockplader og lyder fortsat ikke rigtig som noget andet med deres innovative produktioner og sære sammenstillinger af varm soul, klaustrofobisk funk, avantgarde-rock og køligt syntetiske instrumentalnumre. Bowies pladeselskab hadede dem, men her 40 år senere er det for længst slået fast, at de ikke bare indvarslede en ny fase i Bowies karriere men i rockmusikken som sådan.
»Lodger« fulgte i 1979 og blev - på trods af at være indspillet i Schweiz og mixet i New York - omtalt som den sidste plade i Berlin-trilogien. For mig har den altid stået lidt i skyggen af de to første, men efter at have rålyttet Tony Viscontis helt nye mix af pladen (påbegyndt med Bowies velsignelse inden hans død), er jeg blevet totalt forelsket. Der er tale om en markant forbedring i forhold til det oprindelige lidt flade og mudrede mix, som ifølge bookletten var en ufrivillig hovsaløsning. Lyden her er potent og klar og springer ud af højtalerne.
Udover den lækre indpakning er det nye »Lodger«-mix klart bokssættets største es. Live-albummet »Stage« fra 1978 er med i to versioner og strækker sig nu over fem lp’er, selvom størstedelen af numrene går igen på begge versioner. Totalt unødvendigt.
Opsamlingen »Re:Call 3« er ligeledes en blandet landhandel, der deler sig skizofrent mellem ligegyldige single-edits, julebagataller og de orkestrale Brecht-sange, der mest lyder som en parentes.
Det er nu engang disse bokssæts problem: Med priser på knap 2.000 kr. synes de rettet mod de mest hardcore Bowie-fans og -samlere. Men de fleste har jo allerede det meste af boksens indhold stående på pladereolen i forvejen. Der er ingen tvivl om, at det musikalske indhold er af højeste rang og sjældent er præsenteret flottere, men det føles også lidt som bondefangeri, når pladeselskabet for gud ved hvilken gang forsøger at sælge os de samme plader igen.
»A New Career In A New Town« er ude nu på vinyl, cd og digitalt.
