Per Larsen får hug for udtalelser

Chefpolitiinspektør Per Larsen opfordrer til en politisk løsning på Ungdomshus-problemet. Både hans chef og politikere på Rådhuset beder ham holde sig til politiarbejde.

Chefpolitiinspektøren i Politigården i København. Arkivfoto: Claus Bech Andersen Fold sammen
Læs mere

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Fra flere sider er der forargelse over, at chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi opfordrer til en politisk løsning på sagen om et ungdomshus. Det skriver metroXpress mandag.

»Jeg er målløs, ja, jeg er ved at tabe mund og polypper over Per Larsens udtalelse. Han har som politimand bragt sig langt ud over, hvad han kan udtale sig om. Det er uhørt, at en højtplaceret polimtiand lægger pres på politikerne. Jeg håber, at Per Larsen får tænkt sig om og trækker den udtalelse tilbage. Samtidig fatter jeg ikke, at han roser de unge for at have opført fredeligt, når politiet har måttet gribe til tåregas og foretaget masseanholdelser,« siger Mogens lønborg.

Også Per Larsens chef, politidirektør Hanne Bech Hansen, er utilfreds med chefpolitiinspektørens kommentarer.

»Hvordan der bliver fundet en løsning, skal vi ikke blande os i. Vi kan tænke, hvad vi vil, men det er nok klogest at undgå at opfordre til en politisk løsning. Vi skal passe på, hvad der kommer ud af vores mund. Men det kan være vanskeligt at veje sine ord på en guldvægt i en tilspidset situation,« siger Hanne Bech Hansen til metroXpress.

Per Larsens udmelding kommer efter de største masseanholdelser i moderne politihistorie. Trods aktionen og anholdelserne vil overborgmester Ritt Bjerregaard (S) mødes med de unge, og Fonden Jagtvej 69 står også stadig klar med penge, siger advokat Knud Foldschack fra fonden til metroXpress.


Kilde: metroXpress