I årevis er de københavnske privatskoler blevet beskyldt for kun at optage danske børn, mens de har ladet folkeskolerne om de tyrkiske og somaliske børn. Nu har fem privatskoler imidlertid stillet pladser til rådighed for tosprogede børn, og Københavns Kommune vil betale børnenes skolepenge.
Der er bare ét problem: Indvandrerfamilierne vil ikke have deres børn i dansk privatskole.
»De tosprogede er bange for det fremmede. De er bange for den fremmede kultur på privatskolerne, og de er bange for, at de etnisk danske børn skal mobbe dem, fordi de er tosprogede. Desuden er de glade for deres folkeskole og synes, at der er for langt til privatskolerne. Det kræver mere tid. Som i al integration handler det om at skabe mere dialog og tillid. Selve initiativet om, at privatskolerne skal bære en større del af det sociale ansvar og integrationen, er rigtigt,« siger børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der roser de deltagende friskoler.
Kommunens stort anlagte projekt »Skoler på X og tværs« går ud på, at Københavns Kommune fra august 2008 betaler skolepenge på ti privatskoler for børn fra økonomisk svage familier med anden etnisk baggrund.
Kun fem skoler har dog meldt sig, men det har nu vist sig at være rigeligt. For selv om kommunen har været ude i børnehaverne og reklamere for projektet, får privatskolerne ingen tilmeldinger ud af det. Muligvis kommer et par tosprogede elever ind på én-to skoler, men mere bliver der ikke tale om.
»Jeg tror, at der er et par enkelte børn på bedding, men grundlæggende må vi sige, at det ikke er lykkedes. Den frie skolesektor har leveret varen, men vi må erkende, at vi fra kommunens side har undervurderet, hvor svært det er at finde forældre, der vil have børn i den ordning,« siger Søren Hegnby, der er leder af Kontoret for Integration og Mangfoldighed i Københavns Kommune.
Kritikken skudt forbi
Friskolerne er nu trætte af at blive beskyldt for ikke at ville medvirke til integrationen. Senest skete det, da Københavns integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) i november sagde, at det var »for sløjt«, at kun fem friskoler havde meldt sig til projektet.
»Vi vil gerne være med til at løfte integrationsopgaven. Vi har leveret varen, men det har kommunen ikke. Når Jakob Hougaard siger, at det er for sløvt af friskolerne, så må jeg sige, at kritikken er skudt forbi. Selv om vi så havde leveret ti skoler, ville der ikke være børn nok til skolerne,« siger Ebbe Liliendal Jørgensen, der er formand for Dansk Friskoleforening.
På Bordings Friskole siger skoleleder Mogens Krabek, at skolen har et håb om, at to-tre tosprogede børn vil starte i børnehaveklasse til august. Familierne tygger i øjeblikket på tilbuddet og har fået frist til januar. Hvis de takker nej, går pladserne til børn på ventelisten.
»Det har vist sig at være svært at få kontakt til indvandrerfamilierne og svært at få dem til at overveje at sende børnene på privatskole. Det er bare ikke så enkelt at lave politisk besluttede ordninger om et tilbud, som man tror, at ingen vil sige nej til,« siger skoleleder Mogens Krabek.
