Nøjsom. Det er, hvad man må være, når man i disse tider ser nye danske spillefilm, men selv for en tilskuer med beherskede forventninger er det svært at finde noget at more sig over i denne kiksede komedie.
Den handler om ægtefællerne Puk og Anders, som sammen med deres sure teenagedatter flytter ind i en villa, der viser sig at være pilrådden. For at få råd til håndværkere må de leje kælderen ud, og ind flytter den luskede parterapeut Ulrik, som påtager sig at rette op på hovedpersonernes skrantende parforhold, men tværtimod får sat talrige lus i skindpelsen.
Man gætter på, at meningen er, at det skal være morsomt, men det er i stedet pinefuldt at se gode skuespillere gebærde sig hektisk og skingert som figurer, man meget nødigt ville møde i virkeligheden. Hvor er den varme og poesi, som kendetegner en god romantisk komedie? Ikke til stede i »Parterapi«, der som surt surrogat serverer en række forlegne og akavede situationer frem mod det afsluttende ragnarok, hvor vild vold tager over.
Instruktøren Kenneth Kainz lavede på Filmskolen den nærmest geniale novellefilm »En sjælden fugl« og debuterede ude i filmbranchen med den originale spillefilm »Rene Hjerter«. Han er med andre ord et talent, men det skjuler han omhyggeligt i »Parterapi«, der med TV 2 som medproducent virker baseret på lutter kolde kommercielle kalkuler.
Puk, Anders og Ulrik spilles af Sidse Babett Knudsen (flot frisure), Nikolaj Lie Kaas (flot fuldskæg) og Søren Pilmark (ikke én eneste køretur med DSB), men det er skønne Sanne Salomonsen, der med en kort gæsteoptræden leverer lidt sensuelt nærvær midt i de anstrengte løjer.
»Parterapi« er ingen rar film. Dens humor er skurrende og skærende, og det betyder, at hvor nøjsom man end er, oplever man den skuffet som grov og trættende. Øv.
