Autonom topstyring

Teknikerne fra Farum Kaserne kunne se det med det samme.

Tændsatsen til den tidsindstillede bombe var udført perfekt og med en præcision, som var den fremstillet til undervisningen ude på kasernen.

Uret sad som det skulle, ledningerne ligeså, og det eneste, der manglede, var detonator og sprængstof.

Men den halvfærdige bombe var ikke det eneste opsigtsvækkende fund, politiet gjorde under den forgangne uges razzia mod de autonome hash-distributører, De Brune Bude. I det autonome kollektiv på Baldersgade på Nørrebro fandt politiet også flasker med kemikalier, der kan bruges til fremstilling af bomber, og derfor tog politiet ingen chancer.

Gaden blev spærret af, børnene i en vuggestue for enden af gaden blev holdt indendøre og robotten Rulle-marie - der bruges til demontering af bomber - blev kørt ind af specialisterne fra Farum Kaserne.

Nu er det langt fra første gang, at politiet under razziaer i det autonome miljø finder våben. Faktisk er det efterhånden mere reglen end undtagelsen.

Under en ransagning i efteråret i Baldersgade beslaglagde politiet således en pistol, seks jernrør, ni molotovcocktails, to slangebøsser og tre kasser med brosten. Og ligeledes i efteråret blev der i den anden af de to autonome højborge på Nørrebro, Ungdomshuset på Jagtvej, fundet fire ton brosten, 12 molotovcocktails, 35 jernstænger og 21 partisansøm.

»Det er dybt bekymrende, at vi finder ting af den karakter. I miljøet er der i hvert fald nogle, der er ret militante i deres opfattelse af verden, og for hvem målet helliger midlet. Det hører ikke hjemme i et demokrati,« siger politiinspektør Kai Vittrup fra Københavns Politi.

Kai Vittrup har ansvaret for politiindsatsen under Danmarks EU-formandskab, og han stiller nu det åbne spørgsmål: Hvorfor har de autonome indsamlet et så omfattende arsenal af våben og kasteskyts?

Er det for at beskytte sig mod politiet, hvis betjente kommer på besøg i de autonome hovedkvarterer? Skal våbnene bruges til aktioner under Danmarks kommende EU-formandskab? Eller er de beregnet til noget helt tredje?

Mens politiet forsøger at danne sig et overblik over hensigten med våbenarsenalet, er narko-afdelingen på Københavns Politigård gået i gang med at efterforske pengestrømmene fra De Brune Bude, der på scootere har leveret hash ved gadedøren til rygetrængende københavnere.

De syv varetægtsfængslede i sagen er alle fra det autonome miljø og ifølge politiets efterforskning har hashbudene udført 8.000 leverancer og haft en omsætning på mindst 1,6 millioner kroner alene det seneste halve år.

En af politiets teser er, at dele af overskuddet fra De Brune Budes hashhandel kan være kanaliseret over i det autonome miljø for at dække blandt andet udgifter til aktioner under EU-formandskabet. Denne tese afvises blankt i det autonome miljø.

Det er primært den nye autonome gruppering, kaldet »Globale Rødder«, der står for planlægningen af aktionerne under det danske formandskab. Talsmænd fra grupperingen har tidligere blankt afvist brug af vold i deres politiske kamp mod institutioner som EU, Verdensbanken og WTO (World Trade Organization).

Men politiet har tidligere udtrykt stor tvivl om »Globale Rødders« reelle hensigter, fordi bevægelsen samtidig argumenterer for »retten« til »at beskytte« deres »kroppe mod vold«, når de for eksempel bryder igennem politiets afspærringer.

I det lys vækker det nu yderligere undren og vrede hos politiet, at »Globale Rødder« nu vil indføre en slags autonom topstyring under det stort anlagte EU-formandskab, hvor regeringsledere fra hele verden vil være samlet i København.

De danske autonome vil nemlig etablere en kommandocental, hvorfra ledende autonome via mobiltelefoner kan give aktivisterne på gaden nøjagtige informationer om, hvor og hvad politiet foretager sig.

Ideen til centralen har »Globale Rødder« hentet i Göteborg, der sidste år var skueplads for blodige gadekampe og groft hærværk mod butikker under det svenske EU-topmøde.

Politiinspektør Kai Vittrup har vanskeligt ved at forene »Globale Rødders« officielle erklæringer om, at de ikke vil skabe voldelige uroligheder under EU-topmødet, når de føler behov for at oprette en sådan kommandocentral.

»Det er en krigserklæring. Budskabet fra Globale Rødder har hele tiden været, at man vil ikke-volden. Men hvis man vil freden, så må det da være revnende ligegyldigt, hvor politiet opholder sig,« siger Kai Vittrup.

Frygten hos politiet synes ganske reel, når man ser på den svenske kommandocentrals betydning for optøjerne i Göteborg sidste år.

Mens gadekrigere kastede med brosten mod politiet, smed kanonslag og byggede bål af cafeborde og stole, fik de SMS-beskeder over mobiltelefoner fra kommandocentralen med informationer om alt fra politiets positioner til, hvor politiets kæder var svagest.

Svensk politi havde vanskeligt ved at få kontrol, og det kan hænge sammen med, at de autonome hele tiden var et skridt foran betjentene.

Fortsætter side 6

Fortsat fra forsiden

Først ved afslutningen af topmødet gennemskuede svensk politi, hvad der foregik, og betjente slog derefter til mod kommandocentralen, som var skjult i en lejlighed i Göteborg.

Med en politiradio, et stort bykort på væggen og løbende oplysninger fra en gruppe aktivister nede på gaden havde kommandogruppen i lejligheden totalt styr på de voldsomme kampe. Herefter sendte gruppen ordrer videre med SMS-beskeder til over 500 aktivister på gaden.

I februar i år idømte den svenske landsret de syv svenskere fra kommandocentralen fængsel fra ét år og fire måneder til to år og fire måneder for »anstiftelse og medvirken til voldsomt opløb«.

Folketinget har på baggrund af erfaringerne fra Göteborg netop hævet straframmen for den tilsvarende forbrydelse i Danmark fra et halvt års til halvandet års fængsel.

»Globale Rødder« har dog intet til overs for den slags forbud, fremgår det af et interview med en af gruppens talsmænd i et nyt anarkistisk tidsskrift ved navn »Sabot«.

Talsmanden Pelle, hvis identitet er kendt af politiet, konkluderer, at de dømte svenskere bag kommandocentalen blot foretog sig noget »fuldstændig ukontroversielt«.

»F.eks. havde man i Göteborg en hemmelig infocentral, og de, der sad i den, er blevet dømt meget hårdt. Men hvad var det egentlig, de gjorde? De sendte SMSer ud med information om, hvor politiet var, og hvad de gjorde. En helt oplagt servicefunktion, vi selvfølgelig også vil lave i Danmark,« siger Pelle i interviewet.

Talsmanden tilføjer, at centralen under topmødet i København - i modsætning til i Göteborg - »skal laves i åbenhed«, fordi »der er jo ikke noget mystisk ved det«.

»Det er kun logisk, at der er kommunikation, hvor der er så mange demonstranter samlet på ét sted,« siger han.

Politiinspektør Kai Vittrup har den seneste tid deltaget i flere møder med »Globale Rødder«. Under møderne har repræsentanter fra bevægelsen igen og igen slået fast, at alle initiativer omkring det danske EU-formandskab vil blive lagt åbent frem.

Men ifølge Kai Vittrup har han aldrig hørt et ord om den såkaldte info-central, som »Globale Rødder« selv omtaler den.

»Det her er ikke bare uacceptabelt. Det er noget svineri. Og desuden er det klart strafbart, hvis denne central lige som i Göteborg bliver brugt til at dirigere demonstranter i forbindelse med uroligheder mod politiet,« siger Kai Vittrup:

»Hvis en central derimod bare bliver brugt til at give meldinger om, hvor der er billige burgerboller og happy hour, er det fint nok. Men det er jo ikke, hvad der bliver sagt.«

Kai Vittrup kæder samtidig oplysningerne om kommandocentralen sammen med andre skjulte dagsordener i det automone miljø. Som Berlingske Søndag tidligere har beskrevet, så forbereder danske autonome i et tæt internationalt samarbejde i øjeblikket aktioner under EU-formandskabet.

Således skal der efter planen etableres samaritertjenester til at behandle sårede, og aktivister, der ender bag tremmer i københavnske arresthuse, vil kunne få juridisk bistand af en særlig retsgruppe.

Kai Vittrup ser gerne, at »Globale Rødder« snart kommer med »en god forklaring« på de mange initiativer. Københavns Politi har allerede indbudt repræsentanter fra bevægelsen til et møde på politigården, men politiet har endnu ikke modtaget svar.

»Globale Rødders udmeldinger om ikke-vold harmonerer ikke med kommandocentral og førstehjælpsgrupper. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad de egentlig er ude på,« siger Kai Vittrup.

Berlingske Søndag har ikke kunnet få en kommentar fra »Globale Rødder«, som oplyser, at ingen af bevægelsens talsmænd vil udtale sig til avisen.