X Factor fik flyvende premiere

DR ser ud til at kunne gentage successen fra sidste år med flotte seertal for X Factor i fredags.

Foto: Claus Bech/Scanpix. Sæsonpremieren på X Factor trak over 1,6 mio. danskere til skærmen.
Læs mere
Fold sammen
Sidste års helt store seermagnet, X Factor, vendte stærkt tilbage på DR 1 i fredags, viser nye tal fra Gallups TV-meter.

Sang-programmet trak 1.647.000 danskere til skærmen, og det slår - ikke overraskende - X Factor-premieren i 2008, som formåede at samle 1,2 mio. seere.

Da Martin blev kåret til vinder i finaleshowet i marts, fulgte over to mio. danskere med, hvilket svarede til knap 80 pct. af alle danskere, der havde tv'et tændt på det tidspunkt.

Det slog rekorden for seertal på underholdningsserier.