»Vejret bliver varmere, vådere og vildere, uanset hvilken klimamodel man bruger. Der er ingen tvivl om, at vi i kommunerne skal investere milliarder over en årrække.«

Sådan siger Søren Gais Kjeldsen, formand for Kommunalteknisk Chefforening (KTC) samt teknik- og miljødirektør i Holstebro Kommune, i kølvandet på, at stort set alle landets 98 kommuner har færdiggjort såkaldte klimatilpasningsplaner.

Han understreger, at ingen foreløbig har overblik over de samlede udgifter herhjemme. Hans eget forsigtige skøn lyder på encifrede milliardinvesteringer, som vil strække sig over »en længere årrække«, fordi en stor del af pengene skal findes inden for de eksisterende kommunale budgetter.

Men måske er milliardskønnet lidt for forsigtigt.

Alene prisen for Københavns særlige »Skybrudsplan 2012« opgør hovedstadskommunen selv til til 3,8 milliarder kroner – som dog skal fordeles over 20 år. Sideløbende med initiativer rettet mod skybrud, monsterregn og oversvømmelser er mange lokale vand- og kloakselskaber i fuld gang med omfattende renoveringer af ledningsnettet, fordi rørene en del steder har ligget adskillige årtier i jorden.

Formålet med klimaplanerne er at kortlægge, hvor udsat lokalområder er ved eksempelvis skybrud og monsterregn, og at anvise brugbare løsninger i et samarbejde mellem kommunen, forsyningsselskaber og private grundejere. Ofte skal nabokommuner også inddrages.

Planerne kom på dagsordenen, da især hovedstadsregionen i juli 2011 blev ramt af et voldsomt skybrud, der fik Tivoli og store dele af blandt andet Vesterbro og Frederiksberg til at ligne Venedig.

11 måneder før var der blevet sendt et forvarsel med et næsten lige så kraftigt skybrud, og et område som Greve havde været ramt af oversvømmelser flere gange.

Netop mens mange klimaplaner fik den sidste finpudsning inden fristen ved årets udgang, blev alvoren understreget af stormene Allan og Bodil samt af de oversvømmelser, som blev udløst af Bodil.

»Der er tydeligvis et stort behov, og vi skal vurdere, hvordan vi kan styre vandet, kan holde det ude eller holde det nede,« fastslår Søren Gais Kjeldsen.

Hans egen arbejdsgiver, Holstebro, er med på top ti-listen over kommuner med største risiko for oversvømmelse.

Også Dansk Byggeri forudser omfattende opgaver og projekter.

»Det er ret dyre investeringer, og kommunerne vil komme med en masse opgaver. Bodil har sat en ny dagsorden, så mange vil se mere på kystsikring. Det gælder ikke kun Frederikssund og Jyllinge, hvor Bodil ramte, for året før blev store områder på Fyn og den jyske østkyst ramt af oversvømmelser,« siger direktør Michael H. Nielsen.

Løsningerne omfatter en bred vifte af tiltag. Eksisterende kloaknet kan udbygges, så mere vand hurtigere kan ledes væk. Der kan anlægges nye, store rør, som leder vandet væk – og leder det hurtigere væk. Der kan etableres forsinkelsesbassiner, der opsamler vand, indtil kloaksystemet har fordøjet nedbøren. Større arealer kan udlægges som naturlige reservoirer, og faste belægninger kan ændres, så vandet kan trænge igennem.

I private haver og boligforeninger skal store flisearealer gerne omlægges, så vandet ikke blot skyller videre til de overbelastede kloakker, men siver ned i undergrunden. Og faskiner eller opsamlingsbassiner kan lokalt holde på vandet.

Udsatte områder kan få forstærkede og forhøjede diger, udbygget pumpekapacitet og udbygget kystsikring. Det drøftede eksempelvis borgmestrene fra kommuner ved Roskilde Fjord på et møde i sidste uge.

De rådgivende ingeniører er nærmest med hele vejen – lige fra de første analyser til, at anlægsarbejdet skal projekteres, planlægges og styres.

»Klimatilpasningsplanerne har allerede fyldt en del mange steder, og håndtering af vand fylder godt i miljøafdelingerne hos vores virksomheder og efterhånden også i arbejdet med byplanlægning,« siger Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.