Regningen for de kommende milliardinvesteringer i klimatilpasninger og kampen mod vandet bliver fordelt på flere parter.

Formentlig lander størstedelen af regningen hos kommunerne, som enten må skære ned andre steder eller hente pengene hos skatteyderne.

En anden stor del af udgifterne skal betales af de lokale vand- og kloakselskaber. De er styret efter det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip, så øgede investeringer ender før eller siden som højere pris for vandet og afledningen. I forvejen har mange selskaber i deres vandpriser indregnet store renoverings­programmer for aldersstegne – og ofte utætte – rør og ledninger.

Endelig håber kommunerne at få private til at foretage en del af investeringerne. For eksempel skal parcelhusejere, boligselskaber, ejer- og andelsforeninger samt virksomheder »lokkes« til at undgå store flader med asfalt og fliser, der sender vandet i kloak­kerne frem for at lade det sive ned lokalt. De skal også gerne investere i faskiner, altså tanke eller bassiner, som opsamler vandet.

Lokkemaden for private kan være rabat på betalingen for vandafledning/kloak eller hel fritagelse. Desuden har nogle kommuner afsat puljer med tilskud til lokale tiltag hos parcelhusejere og boligforeninger.

I enkelte nyere, klimatilpassede byggerier bliver eksempelvis regnvand genbrugt, så kloaksystemet belastes mindre.

I et vist omfang vil fonde skyde penge i projekter, der holder vandet i skak. Således er Realdania hovedsponsor for Vandplus-initia­tivet, som foreløbig har støttet fire projekter.

Et af dem er den lavt beliggende Lindevangspark på Frederiksberg. Det tæt bebyggede område mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej har været ramt af oversvømmelser ved kraftigt nedbør, og parken og en nærliggende plads skal for knap 17 millioner kroner omdannes til en slags reservesø eller midlertidigt bassin ved kommende tilfælde af ekstreme regnmængder.

Regningen for dét projekt bliver fordelt mellem det lokale forsyningsselskab, kommunekassen og altså Vandplus.

Rådgiversiden spænder fra ingeniørkæmpen Niras til en lille tegnestue, Marianne Levinsen Landskab, som er landskabsarkitet på opgaven.