Som dagens artikel med Henrik Elstrup i centrum viser, bliver der alligevel rejst sager, hvor kunden berettiget kommer i tvivl om bankens renteopkrævninger. Denne gang er Finanstilsynet endda gået ind i sagen i stedet for blot at henvise til den normale ankeinstans, Pengeinstitutankenævnet. Det indikerer, at der er mere kød på end som så.

Men endnu er det for tidligt at sige, om der er tale om en generel tendens hos Danske Andelskassers Bank, at man har opkrævet for høje renter. Sagen kompliceres en smule af, at der er tale om en tillægsrente til den London-baserede referencerente Libor – og at lånet oven i købet er optaget i schweizerfranc. Og der er næppe ret mange almindelige bankkunder, der kigger efter, om deres renteopkrævninger nu også passer med referencerenten.

Netop derfor er der grund til at være særligt opmærksom på denne type lån. For hovedreglen må være – desto mere kompliceret, desto sværere er det at kigge banken efter i kortene.

I forvejen var netop Libor-renten omdrejningspunkt for en af de mest alvorlige sager i britisk bankvæsen. Det viste sig nemlig, at bankmændene bag rentefastsættelsen havde manipuleret med renten, så den passede bedre ind i deres favør. Det endte med, at blandt andet storbankerne Barclays og UBS blev idømt gigantbøder på henholdsvis 290 og 944 millioner pund, ligesom der i høj grad rullede hoveder på højeste sted i den britiske finansverden.

Herhjemme har vi også haft vores egen lille Libor-sag. Dens danske pendant er Cibor-renten – og den blev der også stillet spørgsmålstegn ved. I et forløb, der længe var så godt som ukendt for offentligheden, havde Nationalbanken nemlig blandt andet spurgt bankerne ud om, hvorfor bankernes referencerente var højere end i udlandet, mens de danske banker de facto var omfattet af en dansk statsgaranti. Der blev endda regnet på, at danske bankkunder på den konto var blevet opkrævet store millionbeløb i overrente.

Svaret har vi endnu ikke fået, for Finanstilsynet arbejder stadig med sin undersøgelse af sagen.

Men sagen har haft store konsekvenser for systemet, idet de mange forskellige boliglån, der skal erstatte F1, for en stor dels vedkommende bliver baseret på netop afløseren for Cibor, CITA-renten, som er underlagt myndighedernes opsyn. Og som netop blev opfundet for afløse den kritiserede Cibor-rente.