Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ifølge Telias hjemmeside koster det billigste abonnement 149 kr. om måneden for otte GB data og fri tale i Norden og Baltikum. Tidligere stod det billigste abonnement til 129 kr., hvor man dog kun fik to GB data.
TDC, der er den største aktør på det danske telemarked, kan dermed se sine konkurrenter følge det spor, som selskabet trådte ind på i efteråret 2015, hvor man efter flere års intensiv priskrig forsøgte at hæve priserne.
De hårdt prøvede TDC-aktionærer, der gennem det seneste år har kunnet se aktiekursen rasle ned - blandt andet som følge af en vigende indtjening - kan dermed måske håbe på bedre tider.
Selskaberne på det danske marked har over flere gange begrundet de højere priser med, at det er nødvendigt for at kunne skabe en indtjening, der samtidig gør dem i stand til at kunne investere i opgraderinger af netværk.
Mens TDC, Telia og Telenor alle har hævet priserne markant de seneste 8-9 måneder - i grove træk fra 99 kr. til 149 kr. om måneden - har teleselskabet 3, der er det mindste af de fire store i Danmark, ikke været helt så ivrige med at skrue op.
Selskabets billigste abonnement står i øjeblikket til 99 kr. om måneden, mens datterselskabet Oister har et lignende abonnement til 89 kr.
Hos TDC's datterselskaber Telmore og Fullrate er det dog muligt at få et abonnement til 119 kr. om måneden, og den pris har Telenors datterselskab Bibob og Telias Callme også sammenlignelige abonnementer til.