Store milliardtab, fyringer og dybe bekymringer: Ny »dyster« rapport afslører et »styrtblødende« dansk erhvervsliv

En ny, omfattende rapport fra Dansk Erhverv viser konsekvenserne af en marts måned, ingen vil glemme. Et omsætningstab på mellem 35 og 52 milliarder kroner, en femtedel af virksomhederne har fyret medarbejdere og yderligere 16 pct. forventer at fyre flere inden for de næste 14 dage. Overvismand kalder situationen alvorlig, mens Brian Mikkelsen frygter, at april bliver endnu værre.

Dansk Erhverv står bag en ny omfattende rapport, der tegner et dystert billede af dansk erhvervsliv. Milliarder er tabt, medarbejdere er fyret eller sendt hjem og likviditeten er under pres. Adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, kalder det en styrtblødning. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Milliardtab, fyringer, hjemsendelser og store økonomiske problemer.

Det er øjebliksbilledet i et »styrtblødende« dansk erhvervsliv, der nu kan begynde at gøre status over en marts måned, som aldrig vil blive glemt. En ny, omfattende rapport fra Dansk Erhverv giver nu for første gang et overblik over de store konsekvenser og enorme tab, virksomhederne hidtil har lidt under coronakrisen og den medfølgende nedlukning af samfundet.

»Rapporten viser, at store dele af erhvervslivet styrtbløder, og at vi går ind i nogle meget problematiske måneder. Den viser også, at hjælpepakkerne hjælper en stor del af virksomhederne, men der er også brug for justeringer, så alle får hjælp. Der er behov for en genstartsplan af samfundet, så usikkerheden mindskes hos virksomhederne, for ellers vil konsekvensen være mange flere konkurser og mange tusinde arbejdsløse,« siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

Berlingske har samlet seks af de mest opsigtsvækkende resultater af undersøgelsen.

Eksempelvis har tæt på hver femte virksomhed opsagt medarbejdere, mens flere forventer at gøre det de kommende to uger. Derudover er der stor bekymring for likviditeten, et markant fald i omsætningen og et estimeret omsætningstab på mellem 35 og 52 mia. kr. i servicesektoren.

1) To tredjedele har oplevet fald i omsætningen

67 pct. af virksomhederne har oplevet fald i omsætningen i marts sammenlignet med samme periode sidste år. Undersøgelsen opdeler også i brancher, hvor oplevelsesbranchen er den, som er ramt hårdest. Der har hele 91 pct. oplevet et fald i omsætningen.

Men faktisk er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer overrasket over, at der ikke er flere, som har oplevet en nedgang.

»Det er selvfølgelig nogle meget markante tal, men det er ikke så overraskende i forhold til den udbredte lockdown, vi står i. Det vil selvfølgelig komme til at koste rigtig meget. Tallet bevidner om, at det har en meget stor omkostning for dansk økonomi, at man har valgt den strategi, man har, men den er jo valgt ud fra, hvad alternativet vil være både økonomisk og i forhold til menneskeliv,« siger han.

Brian Mikkelsen frygter, at april bliver endnu værre.

»Min vurdering er, at april bliver endnu værre. Epicentret for problemerne har været inden for turisme, detail og transport, og de brancher bliver stadig ramt rigtig hårdt. Der er brug for nogle kolossale hjælpepakker, for rigtig mange erhverv er stoppet med at tjene penge fra den ene dag til den anden, og det kan nogle forretninger simpelthen ikke klare,« siger den tidligere minister.

Brian Mikkelsen mener, der er behov for en genstartsplan for det danske samfund. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

2) Mere end hver tredje har mistet mere end 40 pct. af omsætningen

40 pct. er en vigtig grænse, for regeringens hjælpepakke giver midlertidig kompensation for faste udgifter til de virksomheder, der har tabt mere end dette. Dette gælder for 36 pct. af virksomhederne, som altså har mulighed for at benytte kompensationen.

Derfor foreslår Brian Mikkelsen, at grænsen sænkes til 30 pct., så endnu flere virksomheder får mulighed for at benytte hjælpepakken.

Tallet bekymrer Ane Buch, der er adm. direktør i SMVdanmark, organisationen for små og mellemstore virksomheder:

»Det er meget voldsomt, og hvis det fortsætter meget længere, så er virksomhedernes overlevelse på spil, hvis ikke nogen holder hånden under dem.«

3) Mellem 35 og 52 milliarder kroner tabt i omsætning i marts

Rapporten indeholder et estimat over den samlede tilbagegang i omsætning i marts. Rapportens resultater er koblet sammen med Danmarks Statistiks nationalregnskab inden for brancherne handel og transport, information og kommunikation, erhvervsservice og kultur, fritid og anden service.

Dansk Erhverv tilføjer, at estimatet er forbundet med stor usikkerhed, men udregningerne viser en omsætningsnedgang mellem 35 og 52 mia. kr. svarende til 26-38.000 kr. pr. medarbejder i brancherne.

»Det tegner et billede af, at det her nok er den største krise siden Anden Verdenskrig. Det slår alt andet med længder og er meget større end finanskrisen. Det er et kæmpe tal, som vi kun kan forvente stiger,« siger Brian Mikkelsen.

Derudover har hver tredje virksomhed svaret, at de forventer tidligst en normaliseret omsætning seks måneder efter, at samfundet åbner igen.

4) Mange har opsagt medarbejdere – og mere er på vej

19 pct. af virksomhederne har opsagt medarbejdere siden 1. marts, og derudover forventer 16 pct., at de skal opsige flere medarbejdere i løbet af de næste 14 dage.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard forklarer, at det er uundgåeligt, at vi vil se en stigning i ledigheden til trods for hjælpepakker og lønkompensation.

»Håbet er, at de initiativer, der er iværksat, kan imødegå noget af det, men det er umuligt at annullere det helt, og det er tallene her en bekræftelse på,« siger han.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard mener ikke, vi endnu kan gøre regnskabet op over de massive tab, dansk erhvervsliv lige nu lider. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Ifølge den tidligere overvismand Michael Svarer er det et tegn på, at hjælpepakkerne ikke virker helt efter hensigten – hvis ellers hensigten er at undgå afskedigelser:

»I bedste fald havde de været hjemsendt med lønkompensation, men det kan godt være, at det er urealistisk. Det er hvertfald et tegn på, at hjælpepakken ikke er lige attraktiv for alle virksomheder, og det er interessant at følge for at se, om der er behov for justeringer af pakken.«

Erhvervsministeret meddelte lørdag, at 10.000 virksomheder indtil videre har søgt om lønkompensation.

Igen er oplevelsesbranchen hårdest ramt. Men ifølge Brian Mikkelsen vil det sprede sig til at ramme de fleste andre brancher.

»For nogle er det nogle attraktive hjælpepakker, og dem skal vi kvittere regeringen og oppositionen for, men hvis man ikke tjener nogen penge, så hjælper det ikke med en lønkompensation på 75 pct., og så er alternativet i sidste ende at fyre for at redde virksomheden, og det tror jeg desværre, at flere vil gøre,« siger Brian Mikkelsen.

5) Mange hjemsendte medarbejdere

73 pct. af virksomhederne har hjemsendt medarbejdere indtil videre. Medarbejdere kan sendes hjem på en række forskellige ordninger. En af de brancher, som i høj grad er præget af hjemsendelser, er hotel- og restaurationsbranchen. Horesta, der er brancheorganisation for netop dem, oplyser, at 17.500 ud af 20.000 medlemmer er lukket. Det er primært restauranter, mens hotellerne stadig kan holde åbent, selvom der ikke er nogen gæster.

»Vi ved ikke, hvornår restriktionerne ophæves, så vi ved ikke, hvad vi ser frem mod, men situationens alvor er meget ekstrem. Udenlandske turister står for halvdelen af de danske hotelovernatninger, og de kommer ikke tilbage med et slag, når grænserne åbnes,« siger politisk direktør i Horesta, Kirsten Munch, og supplerer:

»Efter finanskrisen tog det restauranterne to år at komme tilbage på det normale niveau. For hoteller tog det fire år. Og den nuværende situation er langt værre end dengang. Det er ekstremt,« siger hun og fortæller, at Horesta alene lørdag formiddag modtog beskeden om to nye konkurser - et hotel i Vejle og en restaurant i Odense.

Berlingske har tidligere sat fokus på det hårdt ramte erhvervsliv, hvor bl.a. et badehotel i Hornbæk står tomt, mens københavnske restauranter må forsøge sig med takeaway for at holde liv i forretningen.

For nyligt kom det frem, at mange detailkæder forsøger at slippe for huslejen for at få det hele til at løbe rundt.

6) Udbredt bekymring for likviditeten

Likviditet er et af de helt store problemer for mange virksomheder. 43 pct. er bekymret for likviditeten på nuværende tidspunkt, mens 36 pct. svarer, at de forventer at løbe tør for likviditet inden for to måneder, hvis ikke situationen bliver bedre.

Ifølge Brian Mikkelsen er det netop det tal, som bekymrer ham mest.

»Likviditet er afgørende. Det er et ret dystert billede, hvis det er så stor en bekymring for virksomhederne, som det her viser. Så er der rigtig mange virksomheder, der kommer i meget høj bølgegang den næste måneds tid, for man kan ikke drive virksomhed uden likviditet,« siger han.

Det bakkes op af både den nuværende og den tidligere overvismand:

»Jeg må tilstå, at det bekymrer mig lidt, at så stor en andel fortæller, at de er bekymret for likviditeten. Likviditeten er meget afgørende, og det bør følges tæt. Derfor kan hjælpepakkerne heller ikke stå alene, der skal være opbakning fra for eksempel bankerne, hvis virksomhederne har vanskeligt ved at tilgå likviditet. Støttepakkerne kan ikke komme ud i virksomhederne fra den ene dag til den anden, men de skulle gerne have den funktion, at det er muligt at tilgå likviditet hos bankerne allerede nu, så det kan afbøde situationen,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Michael Svarer deler også bekymringen, for selv veldrevne virksomheder risikerer at bukke under i mangel på likviditet.

»Der er mange stærke virksomheder, som ikke har likviditet til at klare en lang periode, hvor de ikke kan komme af med produkterne. Det tyder på, at man skal tage det med likviditet meget alvorligt, for man risikerer at alt for mange må dreje nøglen om pga. manglende likviditet.«

Tidligere overvismand og professor i økonomi Michael Svarer mener, tallene efterlader indtrykket af en meget dyb krise. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Hos SMVdanmark kaster man derfor blikket mod bankerne, der ifølge adm. direktør Ane Buch har en stor opgave i at støtte likviditeten.

»Det er både vigtigt for den enkelte virksomhed, men også for hele samfundet. Virksomhedernes eksistens er på spil, og vi oplever i høj grad, at små og mellemstore virksomheder er hårdt pressede, især i de brancher, som er tvangslukket.«

Konklusion: Dystert men ikke fuldendt billede

Samlet set tegner rapporten et dystert billede af dansk erhvervsliv, lyder det. Men ifølge Carl-Johan Dalgaard er det stadig for tidligt at gøre regnskabet for coronakrisen endeligt op.

»Det viser, at situationen er alvorlig, men det er stadig for tidligt at sige, hvor dyb krisen bliver. Det kommer fortsat til at afhænge af, hvor længe de sundhedsfaglige tiltag fortsætter, hvordan resten af året udvikler sig, og i hvilken udstrækning nedgangen kan genindvindes. Og så afhænger det utrolig meget af, hvordan omverdenen håndterer udfordringerne, for det vil indirekte påvirke resultatet i Danmark,« siger han og tilføjer:

»I de her brancher kan vi nok frygte et mere permanent tab. Den del af økonomien er meget vanskelig at genindvinde, fordi der er kapacitetsbegrænsninger i mange af disse erhverv. Det er en tydelig indikation på dybden af krisen, men til syvende og sidst kan vi ikke gøre regnskabet op endnu.«

Las Olsen, der er cheføkonom hos Danske Bank, kalder krisen »utrolig dyb«.

»Jeg tror, alle banker gør alt, hvad de kan for at hjælpe deres kunder i den her situation, men det er rigtig svært for en virksomhed, hvis omsætningen er sat ned til nul. Vi vurderer, at ti pct. af beskæftigelsen er på en arbejdsplads, der er lukket ned, men når en restaurant lukker ned, så skal der heller ikke gøres rent eller bruges råvarer, så det spreder det sig selv hos dem, der må have åbent,« siger han og tilføjer:

»Det er en nedgang, som vi formentlig aldrig har set før i økonomien. Det kan virkelig mærkes.«

Michael Svarer mener, at rapporten tegner »et dystert billede«, men at der også er håb:

»Rapporten viser, at der er stort behov for hjælpepakkerne, men de er jo først lige ved at træde i kraft, så hvis man laver samme undersøgelse om en uge, kan det være nogle lidt bedre svar. Men lige nu efterlader den et indtryk af en meget dyb krise.«