Det har kostet 40 kroner for hver eneste dansker at sætte den hidtil største overvågning af os alle i gang. Og det koster ti kroner pr. hoved at holde øje med alle vore telefonopkald og al vor brug af elektronisk post og Internet.

De store millionbeløb forsvinder fra teleselskabernes nyinvesteringer, og samtidig forvrider det konkurrencen på teleområdet mellem EU-landene, fordi Danmark går langt skrappere til værks, end EU lægger op til. Derfor burde staten betale for forskellen, mener telebranchen.

»Vi har anledning til at tro, at det går, som det skal med indsamlingen af oplysninger. Jeg tvivler på, at danskerne har følt en stor forskel, men nu logget ethvert telefonkald, enhver besked og surf på Internettet. Hvordan oplysningerne vil blive brugt, har vi ingen ide om. I telesektoren er vi bevidste om, at vi har værdifulde ressourcer til at forhindre og opklare forbrydelser. Men det har kostet os 200 millioner kroner at etablere overvågningen - det svarer til 40 kroner pr. dansker. Årligt vil det koste 50 millioner - eller ti kroner pr. dansker - at drive. Disse penge tages af teleselskabernes nyinvesteringer, og det lægger beslag på den sagkundskab, vi har i IT- og telesektoren,« siger Ib M. Tolstrup, direktør i organisationen Telekommunikationsindustrien i Danmark, som samler hele telebranchen.

Han undrer sig over, at de danske regler fra begyndelsen er langt mere omfattende, end EUs fælles regler tegner til at blive.

»Vi går i gang før EU, og vi går længere. Derfor kunne man da have forventet, at staten ville betale, hvad det koster at gå ud over EUs kommende regler. For det er jo faktisk et konkurrenceproblem, eftersom det nu påfører televirksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark, ekstra omkostninger at komme i gang. I forhold til den enkelte dansker er det muligvis ikke meget, men det er meget for en ny udbyder i forhold til, hvad det koster at begynde i andre EU-lande,« siger Ib M. Tolstrup.

Han understreger, at telebranchen har »råbt op« i forløbet op til, at hele overvågningsapparatet blev sat i gang natten til lørdag den 15. september i år.

»Nu er der værnepligt. Det er ikke op til os at vurdere, om det er godt nok, dette her. Det har politikerne vurderet, at det er,« siger teledirektøren.