Dyr overvågning af danskerne skal kun bruges sjældent

I to uger har et kæmpe overvågningsapparat registreret alle danskeres telefonsamtaler og brug af Internet. Men det er tvivlsomt, hvor meget det overhovedet vil blive brugt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er yderst tvivlsomt, hvor ofte der overhovedet bliver brug for det kæmpe overvågningsapparat, som i nu to uger har registreret alle telefonsamtaler og al brug af elektronisk post og Internet i Danmark.

Natten til lørdag den 15. september trådte den såkaldte »logningsbekendtgørelse« i kraft. Den betyder, at al danskernes telefoni og brug af Internet registreres - bortset fra en række undtagelser, som får sikkerhedseksperter til at kalde det hele »en ommer«. Formentlig vilder blive gemt omkring 15.000 oplysninger pr. dansker om året.

»Det kører. Vi mener, at vi kan samle de data op, vi skal. Men jeg vil ikke kommentere, om det er de vigtige og rigtige data. Reelt kender vi ikke til, hvad politiet ønsker at få, og det helt store spørgsmål er, hvor mange gange dette overhovedet vil blive brugt,« siger Jens Ottosen-Støtt, juridisk direktør hos Telia Danmark og desuden formand for Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Samme melding kommer fra landets største teleselskab, TDC.

»Jo, vi mener, at vi opfylder kravene. Vi ved slet ikke, hvor tit Politiets Efterretningstjeneste vil bede om oplysningerne, men vi forventer ikke, at det sker særligt ofte,« siger telechef Mogens Ritsholm, TDCs ansvarlige for hele logningen.

PET havde forleden ikke rettet henvendelse til nogen af teleselskaberne. Omvendt er mængden af data stadig kun få uger gammel, men de skal opbevares i et år, og kravet er, at politiet skal kunne få adgang til dem med en times varsel - med en dommerkendelse i hånden.

Store huller i overvågningen
Alle hoteller, caféer og f.eks. campingpladser i Danmark, som tilbyder telefon- eller Internet-forbindelse, har på rekordtid skullet sætte et overvågningsapparat op.

»Det går ... stort set,« konstaterer Jens Zimmer Christensen, hoteldirektør og formand for hotel- og restaurationsbrancheforeningen Horestas Region Hovedstaden. »Vi har ikke fuldt overblik over, hvad det koster os. Men Horestas medlemmer - og det er primært hoteller og caféer - er pludselig blevet omfattet af en lovgivning og gjort juridisk ansvarlige for noget, vi ikke har forstand på. Det kræver IT- og telefonieksperter.«

Han understreger, at branchen ikke er imod hverken lovgivningen eller baggrunden for den. Men også han undrer sig over, at der er store undtagelser i lovgivningen, så biblioteker, universiteter, skoler, boligforeninger med færre end 100 husstande o.s.v. ikke skal overvåges.

»Man har brugt en definition om, at de, der tjener penge, skal overvåge. Man må naturligvis finde sig i, at maskerne har en vis størrelse, men man kan ikke tåle, at der er hullet i nettet,« siger Jens Zimmer Christensen, der mener, at det i høj grad handler om juridisk sikkerhed.

Administrerende direktør i IT-sikkerhedsfirmaet Fort Consult, Ulf Munkedal, som har været i IT-sikkerhedsbranchen i to årtier, har tidligere i Berlingske Tidende kaldt hele overvågningen ubrugelig.

»På moderne dansk er det en ommer – men en dyr ommer. Lige så god ideen er, lige så ubrugeligt bliver det i den nuværende form. Man burde være startet i det små, så man kunne få folk med, sådan som det er sket med kameraovervågningen i London. Den har bevist sit værd. Nu får man i stedet en stor opposition. Hvis jeg sad i PETs stol, ville jeg meddele politikerne, at det kan vi desværre ikke bruge til ret meget,« siger han.

Ingen forbindelse
Teleselskaberne skal samle oplysninger fra en række forskellige systemer, som hidtil ikke har »talt« sammen. Kundekartoteket har ikke tidligere haft brug for at vide, hvordan trafikken i telenettet kører. Nu skal oplysningerne kobles sammen i en stor, elektronisk logbog. Her skal også samles oplysninger om, gennem hvilken mast en mobilsamtale begyndte, og hvor den sluttede.

»Det er funktionaliteter, der absolut ikke er medfødt,« siger Telias juridiske direktør, Jens Ottosen-Støtt.

Telebranchen ved endnu ikke, i hvilken form de betragtelige mængder af data skal afleveres til politiet, når det stiller med en dommerkendelse.

»Hvis politiet holder sig til det, vi kender, vil vi ikke have store problemer. Men hvis de ønsker nye, fancy opstillinger, får vi problemer med at nå det inden for den time, som loven foreskriver,« siger Telia-direktøren, som understreger, at telebranchen har »virkeligt mange mennesker fra mange forskellige afdelinger« involveret i at samle data sammen.

Uklare krav
Der har været kritik af hele terrorlogningsbekendtgørelsen for at være for uklar. Blandt andet står der ikke, hvordan de mange indsamlede oplysninger skal opbevares. Kravene lyder på »fornødne og tilstrækkelige foranstaltninger«.

»Vi antager, at de almindelige regler for opbevaring af persondata i telesektoren gælder,« siger Jens Ottosen-Støtt.

Men I ved det altså ikke?

»Nej.«

Også hos TDC opbevares oplysningerne efter reglerne om personfølsomme oplysninger.

»Man kan vælge at tolke reglerne om opbevaring med en vis fleksibilitet,« siger Jens Zimmer Christensen fra Horesta.