Slagsmål om arveafgift blusser op

Det norske storting har netop afskaffet arveafgiften. Det får både oppositionspolitikere og familieejede virksomheder til på ny at kræve nye skatteregler for generationsskifter i Danmark. Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) afviser lempelser.

72-årige Christian Petersen, direktør I Petersen Tegl, vil gerne investere i virksomheden, men tøver, da han har det i baghovedet, at han skal bruge af egenkapitalen til boafgift, når han vil overlade virksomheden til sine to døtre. Foto: Palle Peter Skov
Læs mere
Fold sammen

De har travlt i det familieejede teglværk Petersen Tegl i Broager i Sønderjylland. Fra hele verden kommer der mange nye bestillinger på vandstrøgne og kulbrændte mursten, Kolumba-sten, tegloverliggere og teglbjælker i den dyre ende af markedet.

På fabrikken i Sønderjylland former, tørrer og brænder de ler fra jorden og laver det til mursten og specialsten, der sælges i 32 lande verden over. Med den aktuelle efterspørgsel er kursen sat mod en udvidelse af den nuværende arbejdsstyrke på knap 115 personer.

Men virksomhedens ejer, 72-årige Chris­tian A. Petersen, der er syvende generation i spidsen for Petersen Tegl, er blevet bekymret for, om man også i fremtiden vil kunne følge med efterspørgslen og være i stand til at udvide markant.

Når han på et tidspunkt skal overdrage virksomheden til sine to døtre, skal en betydelig del af selskabets egenkapital nemlig bruges til at betale boafgift, som er det formelle navn for arveafgiften ved generationsskifte. Udsigten til en markant beskæring af egenkapitalen får Petersen Tegl til at holde lidt igen med investeringerne for at undgå at spænde buen for hårdt.

»Der er grundlag for inden længe at udvide produktionen, men hvis der ikke er udsigt til fint med penge i kassen, kan vi ikke gøre det. Det vil ramme os relativt hårdt, hvis vi skal tage store beløb fra egenkapitalen til at betale arveafgift, når vi skal gennemføre et generationsskifte. Det, vi ønsker, er at lade pengene blive i virksomheden,« siger Chris­tian A. Petersen.

Petersen Tegl er en af de omkring 10.000 familieejede danske virksomheder, der ventes at gennemføre et generationsskifte i løbet af de kommende fem år. I alt findes der omkring 50.000 familieejede virksomheder i Danmark. Disse virksomheder er omdrejningspunktet i en tilbagevendende ophedet debat om arveafgiften.

Nu er debatten på ny blevet aktualiseret af den norske regering, der netop har vedtaget en finanslov, som afskaffer arveafgiften. Den norske regerings farvel til afgiften får nu både en række familieejede virksomheder og borgerlige politikere til at gå i offensiven med krav om nye arveregler ved generationsskifter.

»Når hverken Norge eller Sverige fremover vil have arveafgift, understreger det den helt konkrete problemstilling for familieejede virksomheder. Vi mener først, at der skal betales arveafgift, når pengene trækkes ud af virksomheden. Norges løsning er langt mere vidtgående, da arveafgiften her helt afskaffes,« siger Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen.

I de afsluttende forhandlinger om regeringens vækstplan i foråret var en mulig afskaffelse af arveafgiften ved generationsskifter den afgørende knast, der forlængede forhandlingerne. Debatten blussede igen op, da Berlingske Business i september kunne fortælle om et nyetableret netværk bestående af 11 af landets største familiedynastier, som kæmper for mere lempelige arveregler ved generationsskifter.

Arveafgiften for familieejede virksomheder ligger i dag på 15 procent af virksomhedens værdi. Dertil kan bl.a. lægges udbytteskat og for nogle virksomheder en aktieavanceskat. Reglerne er relativt komplekse, og ifølge beregninger fra Ernst & Young må familieejede virksomheder aflevere et sted mellem 19 og 76 procent af egenkapitalen ved et generationsskifte.

Regeringen har afvist at skære i afgiften, da man ikke mener, at det er en effektiv måde at skabe flere arbejdspladser på. Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) fastslår samtidig, at regeringen i forbindelse med forårets vækstplan sikrede, at arveafgiften kan betales over en længere årrække ved et generationsskifte. Derudover understreger skatteministeren, at han vil fokusere på bunden af samfunds­pyramiden, hvis der skal gives skattelettelser.

»I bund og grund er det et spørgsmål om at prioritere. At afskaffe afgiften vil koste i omegnen af én mia. kr. om året, men vil omvendt have begrænset effekt på vækst og beskæftigelse. Min holdning er, at vi skal prioritere at skabe arbejdspladser med andre værktøjer, som har langt større direkte effekt,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Holger K. Nielsen.

Både Venstre, De Konservative og Liberal Alliance har dog fastslået, at arveafgiften ved generationsskifter skal afskaffes eller som minimum beskæres kraftigt efter et regeringsskifte. I forbindelse med vækstplanen blev der afsat en pulje på to mia. kr. i perioden 2017 til 2020, som vinderne af næste valg frit kan disponere over. Den pulje vil V, K og Liberal Alliance bruge udelukkende på arveafgiften. Alligevel er det uklart, hvad der kommer til at ske, hvis blå blok vinder magten. Dansk Folkeparti afviser nemlig at bruge puljen på arveafgiften og vil i stedet prioritere en lempelse af andre afgifter.

I netværket for de familieejede virksomheder håber man på, at udviklingen i flere nabolande vil påvirke politikerne på længere sigt. Danfoss’ bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen, fastslår, at netværket arbejder for en mindre radikal løsning end i Norge.

»Vi arbejder for at afskaffe den del af arveafgiften, der vedrører aktiver, som bliver i virksomhederne. Det handler om, at familieejede virksomheder ikke bliver drænet for vækst/KAPITAL, når de skal foretage et generationsskifte. Sådan skaber man ikke vækst,« siger han.

Handler det ikke bare om, at Danmarks rigeste familier skal have bedre vilkår?

»Nej, det handler om, at virksomhederne skal kunne skabe arbejdspladser. Den dag man sælger virksomheden eller trækker penge ud til privatforbrug, skal man jo stadig betale skat ifølge vores forslag.«