Vanskelig model for opdelt arveafgift

Det bliver en udfordring at finde frem til en effektiv model for arveafgiften, der skelner mellem aktiver i virksomheder og privatpersoners formuer.

72-årige Christian Petersen, direktør I Petersen Tegl, vil gerne investere i virksomheden, men tøver, da han har det i baghovedet, at han skal bruge af egenkapitalen til boafgift, når han vil overlade virksomheden til sine to døtre. Foto: Palle Peter Skov Fold sammen
Læs mere
Foto: Palle Peter Skov

Det er langt fra en let øvelse at gennemføre de borgerlige partiers ønske om en opdelt arveafgift, hvor arv i virksomheder og arv mellem privatpersoner beskattes forskelligt. En sådan ordning åbner nemlig for flere skattemæssige dilemmaer, og eksperterne er uenige om, hvorvidt det overhovedet er muligt at lave en effektiv model.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, mener, at det i praksis vil være svært at lave en gangbar ordning, der fastholder arveafgiften for private, men afskaffer den, hvis pengene bliver i virksomheden.

»Man åbner en ladeport for skattetænkning. Man kan jo f.eks. oprette et firma og overføre den personlige formue til firmaet. Så slipper arvingerne for at betale afgift af formuen,« siger han.

Ifølge de borgerlige partiers forslag skal der dog stadig betales arveafgift, hvis pengene på et senere tidspunkt tages ud af virksomheden. Men Lars Andersen henviser til, at der er mange måder, hvorpå pengene kan trækkes ud af virksomheden.

»Det kan være vanskeligt at kontrollere. Man kan ansætte sig selv til en tårnhøj løn og trække pengene ud på den måde. Hvis man laver undtagelsesordninger for arveafgiften, er pointen, at man åbner døren for skattetænkning,« siger han.

Muligt at lave holdbar model

Professor i formueret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen, der i flere år har forsket i generationsskifte i familieejede virksomheder, er enig i, at en opdelt model indeholder en række væsentlige dilemmaer. Alligevel tror han på, at man kan finde frem til en effektiv ordning.

»Umiddelbart kan det godt blive vanskeligt at holde styr på. Men jeg tror, at det er muligt at lave en model, der udskyder boafgiften (der i folkemunde bliver kaldt arveafgiften, red.) til det tidspunkt, hvor pengene tages ud af virksomheden. Skattevæsenet har styr på aktiverne i forhold til aktieavanceskat, og jeg tror godt, at man også kan holde styr på aktiverne i forhold til bo­afgiften,« siger han.

Flere eksperter har fremhævet, at en opdelt model vil kræve et sæt effektive værnsregler, og i både Sverige og Norge har man valgt at fjerne arveafgiften helt for både virksomheder og private.

Rasmus Feldthusen mener dog, at den danske debat, hvor man skelner mellem virksomhedens aktiver og formuen uden for virksomheden, giver god mening.

»I Danmark handler debatten jo primært om at undgå likviditetsdræn ved genera­tionsskifte i familieejede virksomheder,« fastslår han.

Tilhængerne og modstanderne af en arveafgift ved generationsskifter har længe været uenige om beskæftigelseseffekten ved at fjerne afgiften, og Rasmus Feldthusen fastslår, at det ikke er muligt at give et klart svar.

»Vi savner mig bekendt videnskabelige empiriske undersøgelser, der kan fortælle om sammenhængen mellem fjernelse af generationsskifteskatten og antallet af arbejdspladser. Men vi kan fastslå, at der er tale om et likviditetsdræn af virksomhedernes aktiver ved et generationsskifte,« siger han.