Sikkerhed købes for dyrt

Med registreringsafgifter på 30 og 50 pct. for varebiler og 180 pct. for personbiler, er det ikke mange biler, der indregistreres herhjemme, som har de nyeste sikkerhedssystemer.

»Det er trods alt de færreste, der tilkøber dyrt sikkerhedsudstyr til bilen, men udstyr til vores topmodeller er knap så prisfølsomt som til vores mindre modeller,« siger Audis danske PR-chef, Bente Kløvgaard.?Foto: Carsten Teiner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På den netop overståede biludstilling i Genève stod der biler – proppet med moderne teknologi – så langt øjet rakte. Biler, der kunne køre selv, kunne parkere selv, kunne stoppe selv og holde kursen selv – og i hvert fald kunne advare chaufføren, hvis denne kom for langt ud til siden, kom for tæt på bilen foran – eller bare fortælle, når han eller hun var træt. Problemet i Danmark er også, at bilparken er meget gammel, så moderne sikkerhedsudstyr i biler har lange udsigter. Hos Europcar, et af de største udlejnings- og leasingfirmaer herhjemme, fortæller leasingchef Mads Munch, at det er et spørgsmål, om kunde og bruger anser det for at være pengene værd at investere i ekstraudstyr. »Der er tale om en kalkule for virksomheden – en økonomisk betragtning om værdien af udstyr ved gensalg af køretøjet. Når det gælder brugeren, er det på grund af skatten privatøkonomien, det handler om, og investeringen på udstyr kommer normalt ikke hjem,« siger Mads Munch. Når et firma som Audi får forhandlet en assistent-sikkerhedspakke, som omfatter linjevogter (lane departure warning), parkeringshjælp samt afstandsregulering (adaptive cruise control), på en A4- og A5-model ned fra 37.000 kroner til 15.000 kroner, vil flere gerne tilkøbe det.

I Sverige og Tyskland, hvor der kun betales moms af bilerne, er dyrt ekstraudstyr ganske normalt i selv familiebiler. Det gælder også en B-klasse bil som Audi A4, der herhjemme koster på den anden side af 400.000 kroner, og som i vores nabolande kan købes for under det halve. Der er prisen på udstyr derfor også mellem det halve og en tredjedel af prisen herhjemme.

I fremtiden vil sikkerhedsudstyr til biler spille en større og større rolle. Bl.a. ventes det, at biler i øget grad skal kunne kommunikere, så en bil, der er skredet ud på vejen, via GPS kan advare den næste bil på vejen, om at der er fare på færde – så den kan sætte farten ned.

»I dag er det primært vores dyreste biler, der har det mest avancerede sikkerhedsudstyr – men alle vores biler kan fås med ekstra sikkerhed,« siger Bente Kløvgaard, PR-chef hos Audi i Danmark.

»Det er trods alt de færreste, der tilkøber dyrt sikkerhedsudstyr til bilen, men udstyr til vores topmodeller A6 og A8 er knap så prisfølsomt som til vores mindre udgaver som A3 og A4,« siger Bente Kløvgaard.

Sikkerhedsudstyr dukker i reglen først op i meget dyre biler eller i forbindelse med motorsport, hvor der ikke i samme grad skeles til omkostningerne – først herefter når det til almindelige biler.

Ofte ses sikkerhedsudstyr også i tunge lastbiler tidligt, fordi der ikke er afgifter på lastbiler.

Udviklingen af bl.a. ABS-bremser begyndte endda tidligere – i flyindustrien, hvor prisen i dette tilfælde er underordnet.

»Spørgsmålet er, om virksomheder vil investere i ekstraudstyr i en leasingbil. Det er også et spørgsmål, om brugeren af leasingbilen vil beskattes yderligere af ekstraudstyret. Det er selvfølgelig kunderne, der bestemmer, om de vil betale – men vi hjælper også til med vores vurdering,« siger Mads Munch.

Han beklager, at sikkerhedsudstyr er så dyrt herhjemme. Det er i reglen altid fabriksmonteret – og det gør straks bilen meget dyrere. For personbiler tre en halv gange fabriksprisen. For varebiler noget mindre. Derfor venter de fleste med at købe smarte aluminiumsfælge, indtil bilen er leveret – så er der ingen registreringsafgift at betale.

Folketinget har valgt en række sikkerhedsudstyr, hvor der er fradrag – men så snart udstyret bliver lovbefalet, trækkes tilskuddet oftest væk. Det så vi med ABS-bremserne i sin tid og senest med esc (ESP)-stabilitetssystem. Næste trin bliver nødkaldeopkald fra bilerne. Det bliver EU-lov om et år – og i 2016 følger automatisk tænding af bilens for og baglygter, når det er mørkt.

Spørgsmål om privatøkonomi

Derfor er der i virkeligheden heller ikke den samme holdning hos forbrugerne, som måske hellere vil bruge pengene til udstyr, der kan ses og høres – som aluminiumsfælge og musikanlæg.

»En undtagelse kan være firehjulstræk på biler, som leases og lejes i Sverige, hvor der er vinter en stor del af året. Det er ikke relevant på samme måde i Danmark – og så er det dyrt. Vi er jo hårdt presset af afgifter,« siger Mads Munch.

Han peger på bilens driftsomkostninger for virksomheden, der leaser bilen, og totaløkonomien.

Rabatter er vigtige

77 pct. af Audi-bilerne bliver i dag leaset, og med rabatter på såkaldt proaktivt udstyr, vælger flere kunder dette udstyr.

»Vi har haft denne rabat et halvt år, og der er faktisk en del, der vælger det på bilerne,« siger Bente Kløvgaard.

Audi forsker rigtig meget i sikkerhedssystemer, som dog sjældent finder vej til danske kunder. Selv om assistentpakken kun koster 225 kr. ekstra i erhvervsleasing for firmaet, er der ikke rabat på skatten. Ved privatleasing koster pakken 269 kr. pr måned.

»Merprisen lægges på indkomsten hos brugeren – men der er jo tale om under halv pris, så det vil pludselig kun koste årligt måske 6.000-7.000 kroner ekstra i skat at få udstyret med – i stedet for over det dobbelte. Og det er interessant,« siger Mads Munch.

Hos FDM siger Søren Rasmussen, teknisk redaktør ved organisationens medlemsblad, Motor, at problemet med danske biler uden sikkerhedsudstyr skyldes vores vanvittige registreringsafgift.

»Vi får jo ikke højnet sikkerheden i bilerne, hvis ikke sikkerhedsudstyret fritages fra afgift. Derfor er svenske og tyske biler sikrere end vores. Men det er ikke kun et spørgsmål om passivt sikkerhedssystem, der rammes – det gælder også moderne lys til biler så som Xenon-lys, der betyder, at chaufføren ser meget mere, og det er jo mørkt halvdelen af året, så det er en vigtig sikkerhedsdetalje,« siger Søren Rasmussen.

Desværre koster Xenon-lys ofte over 20.000 kroner ekstra på en bil, hvor to tredjedele af pengene er registreringsafgift.

»En airbag skulle man helst ikke opleve blive udløst – men Xenon-lys ville alle have glæde af hver dag,« siger Søren Rasmussen.