Politikere vil undersøge forurening i danske oliefelter

De danske oliefelter forurener langt mere end de norske. Politikerne vil nu undersøge problemet, når energiforhandlingerne på Christiansborg starter i næste uge.

"Jeg synes, det står rimeligt klart, at vi i de kommende energiforhandlinger kommer til at diskutere, hvordan vi kan få nedbragt CO2-udslippet forbudnet med udvindingen i Nordsøen, herunder flaringen. Det er umiddelbart sværere at forstå, at det skal være så meget højere end i Norge."

Det siger medlem af Det Energipolitiske Udvalg Martin Lidegaard (R) til Børsen.

Kollegaen fra Venstre, Eyvind Vesselbo vil have mere klarhed over sagen og i første omgang have analyseret, hvorfor nordmændenes udslip er mindre, inden han tager stilling til, hvad der skal gøres i Danmark.

Også SF finder det afgørende, at der gøres noget ved, at det forurener næsten fire gange så meget, når danskerne brænder overskudsgas af (også kaldet flaring)sammenlignet med nordmændene.

Resultatet er, at danskerne udleder langt mere CO2 end normændende, når der afbrændes gas. Norge har haft gode resultater med at lægge afgifter på afbrændingen af gas, men det afviser branchen i dagens udgave af Børsen.

Kilde: Børsen.