Omstridt erhvervsmand konkurs

Rasmus Refer, Manden bag Masterseek, der blev en slem forretning for investorerne, er nu gået konkurs – igen igen.

Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Sø- og Handelsretten har netop begæret it-iværksætter og omstridt forretningsmand, Rasmus Refer, konkurs. Og også hans selskab Zenobia Investments ApS har en konkursbegæring hængende over hovedet.

Rasmus Refer står bag business-to-business søgemaskinen Masterseek, der lige siden 1999 er blevet fremhævet som enestående, men Masterseek-navnet er forbundet med adskillige konkurser, og søgemaskinen har været en slem tabsforretning for de investorer, der kom udefra. Det oplyser Dorte Toft på sin blog.,

Rasmus Refer har været impliceret i omkring 15 konkurser alene i danske selskaber. Det er endnu endnu uvist, hvem der har begæret konkursen denne gang, men som kurator er udpeget Kammeradvokaten, der også er involveret i en anden speget konkurssag.

Læs også: 200 konkurser under mistanke – Han yder firmaer aktiv dødshjælp

Bagmænd scorede kassen

Med Bistand fra to pengemænd hentede Rasmus Refer omkring 13 millioner kroner til sit seneste selskab Masterseek Corp fra 700 danske og internationale investorer. Meget tyder dog på, at kun omkring 30 procent gik ind i selskabet. Ifølge den ene af de to pengemænd, René Lauritsen, er alt imidlertid sket efter bogen.

Læs også: It-firma snyder investorer

Rasmus Refer er og har været hovedaktionær i de forskellige Masterseek-selskaber, og der har tidligere været stillet spørgsmål ved, om Rasmus Refer har oplyst de danske myndigheder om gevinst ved de aktiesalg, der har været undervejs, men om det er sagen i konkursbegæringen vides altså ikke.