Novo Nordisks insulinsalg går frem i USA

Læs mere
Fold sammen

Novo Nordisk har haft gang i salget i USA i andet kvartal, der dækker perioden april til og med juni.

Det skriver Børsen, der baserer sine information fra et notat fra Nordea.

Ifølge avisen øgede Novo Nordisk sit salg af GLP-1 analogen Victoza med otte pct. i kvartalet og kunne øge prisen med 12 pct.

Victoza har nu en markedsandel på 44,8 procent i segmentet for GLP-1 analoger ifølge Børsen.

Samlet har Novo Nordisks insuliner Tresiba og Levemir øget deres volumen med 14 pct. i andet kvartal skriver avisen.

Nordamerika, hovedsageligt båret af USA, er Novo Nordisks klart største marked. I første kvartal stod salget i Nordamerika for 14,9 mia. kr. af Novo Nordisks samlede omsætning på 28,5 mia. kr.

/ritzau/FINANS