Norwegian er reddet, men tiden med billige billetter er forbi: »Vi bliver et mindre selskab«

Danskerne, der har nydt godt af billige flybilletter til New York eller europæiske storbyer, skal vænne sig til nye tider. Godt nok blev Norwegian mandag reddet fra konkurs, men meget bliver anderledes fremover, siger bestyrelsesformand Niels Smedegaard.

 
Københavns Lufthavn har ligget næsten øde, siden coronavirus gjorde sit indtog. Fold sammen
Læs mere

Norwegian er reddet fra konkurs efter omfattende forhandlinger i løbet af weekenden. Men det bliver et helt andet selskab, der kommer ud på den anden side, og mange af selskabets forbindelser fra Danmark vil forsvinde. Bestyrelsesformand Niels Smedegaard opfordrer samtidig den danske regering til at overveje at hjælpe det norske selskab, fordi det skaber mange danske arbejdspladser.

Et klart flertal blandt Norwegians aktionærer stemte mandag ja til aktieemission og omdannelse af milliarder af kroner i gæld til egenkapital. Dermed har det kriseramte selskab fået godkendt sin redningsplan, og flyselskabet er sandsynligvis reddet.

»Der her er en gigantisk lettelse for alle, der har været involveret i det her og selvfølgelig også de mange medarbejdere, der har siddet derhjemme og ventet på det,« siger Niels Smedegaard, Norwegians danske bestyrelsesformand, til Berlingske.

Det lykkedes efter intense forhandlinger hen over weekenden at strikke en aftale sammen med selskabets obligationsejere og de cirka 25 leasingselskaber, som har udlejet fly til Norwegian. Fremover er det primært dem, der ejer selskabet, som står for ca. 20 procent af trafikken til og fra Københavns Lufthavn og dermed er det næststørste flyselskab i Danmark efter SAS.

»Norwegian får en anden strategi end før, hvor det handlede om vækst. Nu bliver fokus på lønsomhed, fordi vi er nødt til det, og fordi vi tror, at det langsigtet er den rigtige strategi. På et tidspunkt om nogle år har vi ambitioner om igen at vokse lønsomt, men i de kommende år bliver hovedfokus lønsomhed,« siger Niels Smedegaard.

Siden begyndelsen af marts har størstedelen af Norwegians fly stået stille på landjorden, og 7.600 medarbejdere er blevet sendt hjem. I slutningen af sidste måned gik Norwegians danske datterselskab konkurs.

Økonomiske vanskeligheder

Men selskabet var, allerede inden coronasmitten brød ud, i økonomiske vanskeligheder. Stifter og mangeårig topchef Bjørn Kjos er stoppet og blevet afløst af Jacob Schram som adm. direktør, mens danske Niels Smedegaard siden foråret 2019 har været bestyrelsesformand.

»Vi kommer til at kigge meget grundigt på, hvilke ruter vi skal have, og hvilken flådesammensætning vi skal have for at klare os i fremtiden. Derfor vil man indledningsvis se et noget mindre Norwegian,« siger Niels Smedegaard.

Hvad betyder det for Danmark?

»Vi kommer nok til at se færre ruter fra Danmark som en start. Men vores base er Norden, og i takt med at efterspørgslen kommer tilbage, vil vi forsøge at følge med, så længe vi kan se, at det er lønsomt. Vi kommer ikke til at begive os ud i nye ruter, men det bliver snarere de prøvede, gode ruter, som vi i forvejen har i systemet«

Hvad med de langdistanceruter, der blandt andet har været fra København?

»Den største forskel kommer her. Der er ingen tvivl om, at vores sats på langdistance har kostet mange penge, og med det vi forventer fremover, bliver det anderledes. Når vi kigger på Danmark, må vi desværre konstatere, at vi i flere år ikke har kunnet tjene penge på langdistanceflyvninger, så det er ikke fra København, at vi i første omgang kommer til at se langdistanceflyvninger«

Hvor lang tid går der, før vi ser mere normale tilstande i luftfartsindustrien?

»Vi tror, at det nok først vil være i 2022, at det begynder at ligne det marked, som vi havde, da vi gik ind i 2020. Meget afhænger af, hvordan og hvornår regeringerne ophævet restriktionerne, om vi får en vaccine, og hvilke behandlingsmuligheder der kommer. Men lige nu har regeringer i Europa, USA og andre steder fjernet vores forretningsgrundlag ved at lukke grænserne. Vi kan ikke flyve p.t., og derfor er vi afhængige af, at grænserne bliver åbnet igen,« siger Niels Smedegaard.

Aftalen med obligationsejerne og leasingselskaberne betyder, at Norwegian nu kan få adgang til den lånegaranti på, hvad der svarer til 1,8 mia. danske kroner, som den norske stat stillede tilbage i marts  Problemet for Norwegian har været, at selskabet skulle komme med ti procent af beløbet selv, og det er penge, som Norwegian ikke har, efter at coronakrisen har fjernet mulighederne for at drive kommerciel luftfart i stort set hele verden.

Aktionærerne vedtog mandag også en yderligere kapitalforhøjelse, som skal tilføre selskabet mellem 300 og 400 mio. norske kroner. Men det er langtfra sikkert, at udfordringerne er overstået, vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank, der følger luftfartsbranchen tæt.

»Norwegian står nu i en situation, hvor man har reddet livet, men det ikke det samme, som at alle problemer er overstået,« siger Jacob Pedersen.

Allerede om seks til ni måneder kan flyselskabet få brug for flere penge, vurderer han.

»Hvis Norwegian snart løber tør for penge igen, må man ikke forvente på det tidspunkt, at vi har et normalt luftfartsmarked. Så det er ikke mejslet i sten, at vi får Norwegian at se i den tilstand, som vi har været vant til at se selskabet i.«

Kun en tåbe

Direkte adspurgt, om Norwegian igen kan få brug for kapital, svarer Niels Smedegaard:

»Kun en tåbe frygter ikke havet, og man skal være meget påpasselig med at forudsige noget om det her. Lige nu er der intet luftfartsselskab, som kan sige, at der ikke kan være behov for flere penge«

Mener du, at regeringerne bør hjælpe luftfartsindustrien mere?

»Medmindre vi får et vaccinegennembrud, så må de myndigheder, der har lukket vores forretning ned, overveje, om de ønsker at have en flyinfrastruktur på den anden side. Vil de det, er de nødt til at hjælpe i en eller anden form. Den danske regering bør begynde med at forstå, hvilken betydning Norwegian har for det danske samfund. Norwegian står for en femtedel af trafikken i Kastrup og Aalborg og flyver til Billund. De turister, der kommer til landet, skaber mange arbejdspladser. Jeg mener, at den danske regering – ligesom den norske har ydet støtte til SAS – burde overveje at give for eksempel lånetilsagn til Norwegian. Alt andet vil være uklogt,« siger Smedegaard.

Han sidder nu i en virksomhed, hvor det er de tidligere ejere, som har valgt ham som formand. Men endnu ved ingen, hvad den nye ejerkreds ønsker, og om de overhovedet ønsker at forsætte på længere sigt.

»Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske med de nye ejere, og hvilken bestyrelse de ønsker. De er aktionærer, så længe det er nødvendigt, og det har forskellige lock up-perioder, der gør, at de ikke kan sælge i en periode. Men mange af dem er obligationsfonde, og på sigt vil de nok ikke være aktionærer,« siger Niels Smedegaard.

Danmark og Sverige, som er de to statslige ejere af SAS, har sikret, at SAS kan låne to mia. kroner. Samtidig har særligt Danmark understreget, at mere hjælp kan være på vej, hvis der bliver behov for det. SAS er central for de mange arbejdspladser i Københavns Lufthavn og for forretningsrejsende ud af København.

Den slags forhold har Norwegian ikke fået. Her er staterne ikke på samme måde aktionærer, og i Danmark har det norske selskab især fragtet fritidsrejsende ud i verden.