Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Fyringen sker, efter politiet midt i april gennemførte en razzia mod sort arbejde på 18 McDonald's-restauranter over hele Sjælland. Som følge af razziaen er ni udlændinge blevet udvist af Danmark. Det skriver Fagbladet 3F.
- Vi har opsagt samarbejdet med de to leverandører på alle de restauranter, hvor de har været benyttet. Det har vi gjort, fordi sagen viser, at noget ikke er helt, som det skal være, siger Sara Helweg-Larsen, kommunikationsdirektør hos McDonald's Danmark.
Hun ønsker ikke at oplyse navnene på de to rengøringsselskaber.
Politiinspektør Uffe Stormly fra Nordsjællands Politi oplyser, at de fire implicerede politikredse har rejst i alt 31 sager efter razziaen. Det drejer sig om fire sager om personelfalsk, fordi rengøringsfolk fremviste falske id-papirer. 17 sager omkring illegalt arbejde. Samt 10 sager om ulovligt ophold i Danmark. Ni af sagerne er afgjort ved, at personen er blevet udvist af Danmark og har fået indrejseforbud, oplyser politiinspektør Uffe Stormly.
- Vi mener, at det helt klart har været sat i system og organiseret med henblik på at omgå reglerne, siger han og oplyser, at politiet stadig er i gang med efterforskningen mod en formodet bagmand med dansk statsborgerskab og udenlandsk baggrund.