I livet og erhvervslivet: Sig det som det er

Foto: Nils Meilvang. Direktør i reklamebureauet Mensch, Jacob Johansen.
Læs mere
Fold sammen

Igennem de seneste par uger har den kinesiske mediepersonlighed og kunstner Ai Weiwei professionelt navigeret presse og sociale medier i den del af hans arbejde, der bevidst forsøger at provokere og følgelig engagere magthavere.

Oftest er det Kinas regering, der er hoppet på limpinden. Denne gang var det vort eget nationalklenodie Lego, der var tæt på at sætte sig lige dér, hvor Ai Weiwei allerhelst ville have dem.

Medierne fortalte os, at forargelsen var stor, da Lego takkede nej til at levere en særlig specialordre til Ai Weiwei. Klodserne skulle angiveligt bruges til at eksponere og revse magten i Kina, og det kan der jo være mange gode grunde til at sympatisere med.

Sagens omstændigheder taget i betragtning kan man dog konstatere, at det høflige afslag ikke på nogen måde har trådt kunstnerens rettigheder under fode, ligesom ingen har forbrudt sig imod ham i denne sammenhæng.

Lego etablerer produktionsfaciliteter i Kina. Jørgen Vig Knudstorp, Lego-CEO, har berettet, hvordan han selv har turneret Kina for at studere børns leg og forældrenes levevis og indkøbsvaner ­– hatten af for det i øvrigt. Lego har investeret betragteligt i at udvikle Kina til fremtidens aftager af verdens bedste legetøj. Selv et Legoland er blevet de legesyge kinesere forundt.

Så hvorfor ikke bare sige det, som det er? Hvorfor ikke bare fortælle, at det ikke kan lade sig gøre at skabe en stor, kontinuerlig afsætning i Kina, hvis man igen og igen lægger sig ud med dem, der bestemmer. Det gælder jo sådan set ikke blot i Kina, men også i Danmark og alle andre steder. Vores regler er bare nogle andre end kinesernes.

Ingen kan med andre ord afsætte på et marked, hvor man går stik imod magten og gældende regler. Og da disse jo er forskellige verden rundt, må man acceptere, at også moral og etik må gradbøjes i forhold til, hvor man begår sig. Det er helt indlysende, rationelt, fornuftigt.

Det vil muligvis skuffe enkelte, men Lego har ikke en særlig forpligtigelse til at løfte dansk kultur og særlige moralske principper ud i verden. Det er min oplevelse, at Lego ikke engang identificerer sig selv som unik nationalfunderet, men for længst har omfavnet det nødvendige globale afsæt for deres ideer og initiativer.

Lego har ret og retten til at agere, som de gjorde – hele vejen. Selvfølgelig skal Lego optræde under hensyntagen til deres investering i Kina, markedets potentiale og det, som det betyder for koncernens fremtid. Alt andet er dybt uansvarligt.

Det eneste sted, hvor Lego træder ved siden af, er dér, hvor man officielt kundgør til alverden, at årsagen til afslaget er rundet af virksomhedens princip om ikke at deltage i projekter, der er politiske.

Det er nemlig sådan, at alle beslutninger, vi træffer, er politiske. Uanset om vi træffer dem som individer i privaten, eller som del af ledelsen i en virksomhed. At forestille sig en situation, hvor man som top i en milliardkoncern kan operere konsekvent upolitisk, er udtryk for uhyrlig naivitet.

Det er også udtryk for, at Lego, mod sædvane, ikke har taget forbrugerne alvorligt. At man troede, at man kunne synge en halvkvædet vise, aflevere en billig »one liner« og slippe af sted med det.

Lad det være en lektie til os om, at vi i erhvervslivet, som i selve livet, altid skal bestræbe os på at sige tingene, som de er. Også, eller måske særligt, når det ikke er politisk korrekt.