Her er fortællingen om en usandsynlig alliance

Det vakte opsigt, da miljøduksen Novozymes for nylig indgik en alliance med den amerikanske landbrugskemiske virksomhed Monsanto, der af græsrødder kaldes verdens ondeste virksomhed. Berlingske Business Magasin har mødt de to arkitekter bag samarbejdet for at finde ud af, hvad de to selskaber har til fælles.

Reportage fra verdens største virksomhed for genmodificerede afgrøder, Monsanto i St.Louis, Missouri. En medarbejder kalder det planternes CSI, da de hvert år laver 12 millioner DNA-tests på afgrøder. På det store Monsanto Research Centers bygninger har de 26 drivhuse med et samlet areal på en hektar land til forskning og flere etager er fyldte med vækstkamre, der præcist kan simulere eksempelvis det danske klima. (Foto: Jonas Vandall) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om vintertusmørket og den dunkle belysning i Novozymes’ hovedkontor i Bagsværd godt kunne sætte rammen om en skræmmende historie, ligner den runde, venlige og joviale canadier Kerry Preete på den anden side af bordet ikke just ondskaben selv. Og det er endog meget svært at se ham for sig som plantebiologiens Dr. Frankenstein.

Det er ellers sådan, miljøaktivister ynder at fremstille topledere i den amerikanske virksomhed Monsanto. Virksomheden er kendt som verdens største leverandør af genmodificeret såsæd (GMO) og har blandt andet udviklet nogle sorter til at være modstandsdygtige over for Monsantos eget plantebeskyttelsesmiddel Roundup.

Kerry Preete er medlem af Monsantos topledelse og er selskabets globale chefstrateg. Han er ansvarlig for at sikre, at Monsanto fortsat får den største bid af et hastigt voksende globalt landbrugsmarked.

Derfor har Kerry Preete taget turen over Atlanten fra Monsantos hovedkvarter ved St. Louis i USA til Bagsværd, hvor han sidder denne sene februareftermiddag sammen med Thomas Videbæk, medlem af Novozymes’ koncernledelse med ansvar for forretningsudvikling.

Et samarbejde med den danske producent af enzymer og mikroorganismer er nemlig Monsantos seneste milepæl i jagten på videnskabelige fremskridt, der kan gøre landbrugsproduktionen mere effektiv og øge høstudbyttet, og som samtidig kan føre til nye milliardindtægter for virksomheden og dens samarbejdspartnere.

Thomas Videbæk og Kerry Preete er hovedarkitekterne bag samarbejdet, som har fået navnet The BioAg Alliance. Det går ud på at udvikle og sælge biologisk plantebeskyttelse lavet af mikroorganismer.

Samarbejdet giver umiddelbart god mening. Novozymes bidrager som verdens pt. største producent af biologisk plantebeskyttelse med ekspertise inden for mikroorganismer til landbruget. Monsanto, der er verdens største producent af såsæd, har ekspertisen i at gennemføre markforsøg og et salgsnetværk over hele verden.

Markedet for biologisk plantebeskyttelse med mikroorganismer udgjorde i 2012 otte-ni milliarder kroner og vokser med ca. 15 procent årligt. Væksten ventes at fortsætte i takt med, at verdens befolkning vokser – med omkring 200.000 mennesker om dagen. Novozymes gik ind i markedet for mikroorganismer allerede i 2007, mens Monsanto i 2008 valgte at gøre kampen mod sult og ressourcemangel til omdrejningspunktet for virksomhedens vækst. Bl.a. forpligtede selskabet sig til at sikre, at landbruget fordobler sit udbytte af majs, sojabønner, bomuld og raps frem mod 2030.

Alligevel vakte det opsigt, da de to selskaber gik sammen i december 2013. På imagefronten er det nemlig svært at få øje på to mere forskellige virksomheder.

Monsanto bliver betegnet som verdens mest forhadte virksomhed og beskrives af fødevareaktivister som ond, monopoldannende og skadelig for menneskeheden.

Årsagen er, at Monsanto er verdens største producent af frø til genmodificerede landbrugsafgrøder som majs, sojabønner, raps og bomuld.

Selv om landmænd over hele verden har taget selskabets biotek-afgrøder til sig, hører demonstrationer med dødningehoveder og gifttromler og »Franken-food« på plakaten og smædekampagner på de sociale medier til dagens orden for Monsanto.

Det står i skærende kontrast til den behandling, Novozymes får.

Selskabet har nærmest gjort det at have gode relationer til aktivister og græsrødder til en kunst og har formået at opbygge et image som en af de grønneste virksomheder i verden. Budskabet er, at selskabets enzymer og mikroorganismer kan skabe en ny, bæredygtig, grøn økonomi som afløser for en økonomi baseret på olie.

Men graver man lidt ned i historie og forretningsfilosofi bag Novozymes og Monsanto, bliver det hurtigt tydeligt, at de to selskaber langt hen ad vejen er to alen af ét stykke, drevet af mange af de samme ambitioner om at bruge den nyeste teknologi til at løse klodens udfordringer som sult, vandmangel og klimaændringer.

Det handler om at være på forkant af den nyeste videnskab, investere i forskning og udvikling og få nye produkter på markedet så hurtigt som muligt.

Forskellen på de to er, at Novozymes kun bruger genteknologien til at producere de enzymer, bakterier og mikroorganismer, som virksomheden sælger, mens Monsanto har taget skridtet videre og genmodificerer de planter, der indgår i fødevarer og foder, som dermed lander i maven på mennesker.

De to selskaber har også forskellig historie, selv om begge selskaber er født ud af medicinalselskaber og begge blev børsnoteret som selvstændige virksomheder i efteråret 2000.

Novozymes, der indtil 2000 var en mindre enzymafdeling i Novo Nordisk, har kun haft ganske få problematiske sager i offentligheden. Selskabet mindes stadig med gru den kritik, amerikanske forskere udsatte selskabets enzymer for i slutningen af 1960erne, og har siden arbejdet hårdt for at sikre en god dialog med græsrødderne.

Monsanto, derimod, har en fortid som plastproducent og kemivirksomhed. Selskabet har fremstillet flere kontroversielle kemikalier som DDT, PCBer og Agent Orange og har haft flere større erstatningssager på nakken.

I 1980erne begyndte selskabets forskere at interessere sig for bioteknologi til medicinsk brug, men også til landbrug parallelt med, at selskabet udviklede det berygtede plantebeskyttelsesmiddel Roundup.

Omkring årtusindskiftet blev det »gamle« Monsanto splittet op. Kemikaliedelen blev solgt fra. Farmadelen fusionerede med det daværende britisk-svenske Pharmacia-UpJohn. Og landbrugs- og plantebeskyttelsesdelen blev spundet ud i et nyt selskab, hvis ledelse besluttede at beholde navnet Monsanto, selv om græsrødder og store dele af offentligheden forbandt navnet med kemikalier og gensplejsede fødevarer.

Forklaringen er angiveligt, dels at brandet Monsanto var begyndt at sætte sig fast med en positiv klang hos de amerikanske landmænd, dels at en rebranding ville koste et tocifret millionbeløb i dollar.

Monsantos chefstrateg Kerry Preete lader ikke til at have de store problemer med virakken omkring Monsanto, men Novozymes’ pressechef, der sidder diskret med ved bordet under interviewet, rykker sig uroligt i stolen, da Berlingske Business Magasin spørger til Monsantos ry som verdens mest forhadte selskab.

»Det er ligesom med mange andre industrier. Når der kommer en ny teknologi ind i vores liv, melder frygten sig også. Det er ganske naturligt,« svarer Kerry Preete.

»Sådan var det også med den første bil, sådan har det været med mobiltelefonen. Det er videnskab, og det er kompliceret, og derfor forstår folk det ikke. Vores opgave er sammen med andre at uddanne folk til at forstå det,« tilføjer han.

Ifølge Thomas Videbæk har Novozymes ingen bekymringer ved samarbejdet med Monsanto, som Novozymes har haft kontakt til i en årrække. Men efter at idéen om et konkret samarbejde opstod for omkring halvandet år siden, har de to selskaber brugt meget tid på at diskutere filosofien i begge virksomheder.

Konklusionen er, at det, der får Novozymes’ medarbejdere i Bagsværd til at stå op om morgenen, er det samme som det, der hiver Monsantos medarbejdere i St. Louis ud af sengen, nemlig at finde bæredygtige løsninger på den stigende efterspørgsel efter såvel globale fødevarer som mere kemi og mere energi.

»Også når det handler om, hvad der driver forretninger, tænker vi ens. Det handler om at være videnskabeligt funderet. Om at tage teknologier i anvendelse, så snart de er klar til brug. Det er vigtigt at have den samme filosofi, når man skal arbejde sammen, og vi passer virkelig godt sammen,« siger Thomas Videbæk, mens Kerry Preete nikker ivrigt.

Det er dog ikke kun pæne ord og kampen for at brødføde verdens hastigt voksende befolkning uden at belaste klodens ressourcer, der har fået Monsanto og andre af de store landbrugskemiske virksomheder til at begynde at at interessere sig for andre teknologier, efter at frem til nu mest har satset på genmodificerede afgrøder,

Det samlede areal, der dyrkes med genmodificerede afgrøder, vokser fortsat, men ikke mere med så stor hast. I sidste måned pegede en rapport fra det amerikanske landbrugsministerium på, at udbyttet af genmodificerede majstyper ikke er så strålende, som man havde håbet. I dag dyrkes der ifølge rapporten genmodificerede afgrøder på halvdelen af den amerikanske landbrugsjord. Men efter de første 15 år med kommerciel brug har afgrøderne endnu ikke vist en sikker stigning i udbyttet.

»Faktisk kan udbyttet af GMO-såsæd, som kan tåle ukrudstmidler eller er modstandsdygtigt over for insekter, være lavere end udbyttet af konventionelt såsæd,« lyder én af rapportens konklusioner.

Samtidig er der opbrud i holdningen til brugen af genmodificerede planter.

I Europa er holdningen fortsat negativ, men med tegn på opbrud hos både forskere og befolkninger. Det vakte f.eks. opsigt, da den fremtrædende britiske miljøaktivist Mark Lynas i begyndelsen af 2013 meldte ud, at han havde taget fejl, og at genmodificerede afgrøder er nødvendige, hvis man skal løse verdens sult- og miljøproblemer.

Et andet eksempel er, at Danske Slagtefjerkræ 1. februar i år valgte at droppe kravet om GMO-frit foder til deres slagtekyllinger, fordi store kunder som britiske Tesco ikke længere krævede det. Hvor det for blot fire-fem år siden ville have ført til store protester og blokade af sojaskibe i havnene, blev udmeldingen denne gang kun mødt med spage protester.

På den anden side er de amerikanske forbrugere begyndt at røre på sig. Deres holdning til genmodificerede fødevarer har ellers længe været positiv. Men forbrugergrupper kæmper nu med stigende intensitet for at få mærket genmodificerede fødevarer. Hvor realistisk det er, er endnu uklart, men debatten tager til.

Selv om Monsanto ikke er enig i udlægningen, er det svært ikke også at se de store agrokemiske virksomheders interesse for nye teknologier som biologisk plantebeskyttelse i denne sammenhæng.

Men ifølge Kerry Preete har Monsanto haft fokus på andre teknologier siden 2008, hvor selskabet opstillede målet om at fordoble udbyttet af en række centrale afgrøder. Skal det nåes, har landbruget brug for alle typer teknologier og ikke kun genmodificerede afgrøder, mener Kerry Preete.

»Monsanto er ikke udelukkende et biotekselskab, som mange tror. Vi investerer rigtigt meget i andre teknologier. Vi investerer mere i planteavl end i bioteknologi. Vi investerer i nye teknologiske platforme som mikroorganismer og BioAg-alliancen og har også investeret i smarte landbrugsmaskiner og et helt nyt forretningsområde, Precision Farming, for nylig,« siger Preete.Precision Farming gør det muligt for landmænd at bruge IT-værtøjer til at lave meget detaljerede vejrudsigter for deres marker. Monsanto ser store muligheder i at kombinere den nye teknologi med brugen af mikroorganismer, som virker mest effektivt under visse vejrmæssige betingelser.

Mens biologisk plantebeskyttelse altså blot er én blandt flere nye teknologier for Monsanto, hvis omsætning nåede 83 milliarder kr. i 2013, venter Novozymes, at forretningsområdet, kan være med til at løfte selskabet op i en ny liga. Sidste år udgjorde Novozymes’ salg af biologisk plantebeskyttelse ifølge Berlingske Business Magasins beregninger omkring 750 millioner kroner ud af en omsætning på 11,7 milliarder kroner. I løbet af de næste fem-ti år ventes den at skulle tælles i milliarder.

Men der findes ingen forretning uden risiko. Det gælder også mikroorganismer.

»Der er endnu ingen garanti for, at vi vil finde noget virkeligt unikt. Vi tror, at vi vil, og vi har tillid til, at vi gør det, og ved at arbejde sammen øger vi chancen for, at det lykkes. Men vi arbejder på forkanten af videnskab, som vi gør på så mange andre områder. Så der er ingen garanti for succes,« siger Thomas Videbæk.

Om The BioAg Alliance lykkes, vil vise sig i løbet af fem år. Så lang tid forventer Novozymes og Monsanto, at det vil tage, før det første nye produkt fra alliancen kommer på markedet.

Bag om artiklen

Interviewet med Kerry Preete fra Monsanto og Thomas Videbæk fra Novozymes fandt sted i februar 2014 og blev til efter invitation fra Novozymes. Berlingske Business Magasin har på forhånd indikeret, hvilke emner vi ønskede, at interviewet skulle handle om, men har i øvrigt kunnet stille de spørgsmål, magasinet ønskede.