Henrik Heideby på vej ind i TKD-bestyrelse

Henrik Heideby, den tidligere chef for PFA Pension, er på vej ind i bestyrelsen hos TK Development.

Foto: Niels Ahlmann Olesen. Henrik Heideby
Læs mere
Fold sammen

Det fremgår af indkaldelsen til TKD's generalforsamling, hvor Henrik Heideby foreslås som nyt medlem og afløser for Per Søndergaard Pedersen.

Henrik Heideby var koncernchef i PFA i mere end 13 år, men sagde stop i efteråret 2014, blandt andet efter en uheldig mediesag om nepotisme.

Han er i forvejen formand for bestyrelsen i modefirmaet IC Group og sidder også med i bestyrelsen hos FIH Erhvervsbank og en række andre selskaber.

TK Development afleverede årsregnskab fredag, som viste et tab på 37,7 mio. kr. efter skat i 2014/15. Det indeværende regnskabsår, der løber fra februar 2015 til og med januar 2016, ventes at give et overskud på 40 mio. kr. før skat for de fortsættende aktiviteter, mens aktiviteterne under afvikling risikerer at trække ned.

/ritzau/FINANS