Gyldendal køber Borgens forlag

Gyldendal køber med virkning fra den 1. september 2013 Borgens Forlag.

Foto: Filippov Alexei

Det fremgår af en meddelelse. Købesummen oplyses ikke.

»Borgens aktiviteter ligger inden for Gyldendals eksisterende udgivelsesområder og tilkøbet forventes ikke at påvirke Gyldendals omsætning og resultat væsentligt for den resterende del af 2013.«

Blandt væsentlige forfattere fra Borgens katalog nævnes blandt andre Benny Andersen, Michael Strunge og Dan Turéll.