Google-topchef accepterer midlertidigt forbud mod ansigtsgenkendelse

EU ventes om kort tid at lægge op til fem års forbud mod at bruge den omstridte ansigtsgodkendelse, som stadig flere vender sig imod. Internetgiganten opfordrer dog til »en proportional tilgang«.

Overvågningskameraer kombineret med ansigtsgenkendelse kan være en ubehagelig cocktail med risiko for misbrug eller fejl, fordi teknologien ikke nødvendigvis er i stand til at genkende folk korrekt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix

Få dage før EU melder ud om strammere regler for at bruge ansigtsgenkendelse og kunstig intelligens, bakker Googles topchef nu også op om et i første omgang midlertidigt forbud, i erkendelse af at teknologien kan misbruges.

Sundar Pichai, som for en måned siden overtog roret i internetgiganten, da de to Google-stiftere, Larry Page og Sergei Brin, trak sig tilbage øjeblikkeligt, kom med sin udmelding på et møde i en tænketank i Bruxelles.

EU vil indføre strikse regler

»Det er vigtigt, at myndigheder og regulatorer jo før des bedre tackler det og fastlægger rammerne for det,« sagde han ifølge flere nyhedsmedier.

Den nye formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, lovede ved sin tiltrædelse i december inden for 100 dage at fremlægge en plan for, hvordan det sikres, at kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse bruges på en tillidsfuld og forsvarlig måde – en plan, som den danske kommissær, Margrethe Vestager, som ud over hele konkurrenceområdet har fået det overordnede ansvar for digitaliseringen af Europa, står i spidsen for.

Europa-Kommissionen lægger op til en hårdere linje, end Googles hjemland, USA, vil føre. Der skal strammes op på både beskyttelsen af privatlivets fred og på databeskyttelsesreglerne, fremgår det af det 18 sider lange oplæg, som nyhedsbureauet Reuters har haft adgang til.

Alle EU-borgere vil få ret til »at vide, når ansigtsgenkendelsesdata bliver brugt«, og enhver undtagelse skal være »stærkt indskrænket« for at sikre, at teknologien bruges forsvarligt – også af politiet og sikkerhedsmyndigheder i offentlige rum.

Kommissionen lægger op til fem års midlertidig standsning af al brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige, så der er tid nok grundigt at sikre sig mod misbrug.

Presset vokser

Google er som de øvrige teknologigiganter dybt involveret i forskning og udbredelse af kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse. Sundar Pichais udmelding er da heller ikke en total opbakning til et stop.

»Det kan være øjeblikkeligt, men måske skal der være en venteperiode, hvor vi virkelig tænker over, hvordan det bruges. Det er op til myndighederne at fastlægge kursen,« sagde han mandag i Bruxelles, hvor han opfordrede til »en proportional tilgang«, når lovgivningen skal udarbejdes.

Google-topchefen sagde også, at Google har valgt ikke at åbne sine tjenester for generel brug af ansigtsgenkendelse på grund af den potentielle risiko for, at teknologien kan misbruges. Googles konkurrent, Amazon, har fået bred kritik for at bruge ansigtsgenkendelse i sit imperium af tjenester og tilbud, og alle teknologigiganterne bliver stadig grundigere gransket for deres indsamling af personlige data i både USA og Europa, godt hjulpet på vej af de talrige skandaler, hvor personfølsomme data er blevet hacket eller lækket til andre, som aldrig burde have haft adgang til dem, og som konstant medfører stramninger af lovgivningen og indførelsen af højere bøder for overtrædelse.

Herhjemme advarede Institut for Menneskerettigheder mandag Folketinget mod at tillade teknologi til ansigtsgenkendelse, før de menneskeretslige konsekvenser er afklaret af EU- og Menneskerettighedsdomstolen. Instituttet kalder ansigtsgenkendelse »en særligt intensiv og indgribende overvågning, der helt grundlæggende udfordrer borgernes ret til privatliv og beskyttelse af persondata«.

Den amerikanske storby San Francisco i Californien forbød i maj 2019 offentligt ansatte at bruge ansigtsgenkendelse, fordi det kan misbruges. Forbuddet omfatter politiet og systemer til automatisk nummerpladegenkendelse og våbengenkendelse. Storbyen Oakland har indført et lignende forbud.

Direktøren for det britiske datatilsyn, Elizabeth Denham, satte i august 2019 en undersøgelse i gang, efter at det blev afsløret, at der blev brugt ansigtsgenkendelse til at overvåge befolkningen i områder som King's Cross i London. Hun er »dybt bekymret over udrulningen« af teknologien hos politiet og sikkerhedsstyrkerne.

Kina er skræmmebilledet

Kina indførte 1. december ved lov, at man ikke længere kan købe en ny mobiltelefon uden at blive ansigtsscannet. Det træk vil kunne øge statens i forvejen navnkundige kontrol og censur, der hører til de mest omfattende og effektive i verden.

Kina er hjemland for nogle af verdens førende virksomheder inden for ansigtsgenkendelsessoftware, heriblandt Megvii og SenseTime.

Ansigtsgenkendelse bruges i Kina i supermarkeder, undergrundstog, lufthavne og ved check-in i visse hoteller. I større byer vil metroselskaberne bruge teknologien til at »klassificere passagererne« med henblik på »forskellige sikkerhedstjek«. Alle på den hvide liste kommer hurtigere igennem, mens alle med en »unormal reaktion« skal forvente ekstra grundig kontrol.

På det seneste har Kina været anklaget for at bruge ansigtsgenkendelsesteknologien til overvågning af den muslimske befolkningsgruppe uigurerne i den vestlige del af landet.