Ansigtsgenkendelse er selv kommet i søgeren

Software, der kan identificere folk på billeder og i virkeligheden, vinder ind mange steder, fordi det kan gøre livet lettere. Men det kan også blive et uvurderligt overvågningsredskab, og nu bliver der trukket i håndbremsen verden over.

Det er smart, det er nemt – og så er det omstridt, for det kan være farligt.

Teknologi til ansigtsgenkendelse har det seneste halve år fået søgeren rettet mod sig selv, da det begynder at stå klart for mange, hvad den umiddelbart sjove og smarte teknologi kan misbruges til.