San Francisco kan blive den første by i USA, der forbyder myndighedernes brug af ansigtsgenkendelse.
San Franciscos bystyre skal stemme om sagen 14. maj, efter at et offentligt tilsynsråd enstemmigt har foreslået, at ingen lokale myndigheder – heller ikke politiet – må bruge ansigtsgenkendelsesteknologi eller oplysninger, som er hentet fra den. Der skal også en godkendelse til fra tilsynsrådet, før nogen myndighed må købe andre slags overvågningsteknologi.