Google nedlægger etisk råd om kunstig intelligens efter ballade

Google-ansatte protesterede over et medlem af nystiftet råd, som nu er lukket igen efter kun to uger.

Et nystiftet etisk rådgivningsråd om kunstig intelligens nåede aldrig at mødes, før Google nu har opløst det oven på offentlig ballade. Arkivfoto: Lionel Bonaventure, AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: LIONEL BONAVENTURE

Kun to uger efter at have oprettet en uafhængig gruppe, som skal rådgive Google om etik i brugen af kunstig intelligens, har internetgiganten trukket stikket efter at være kastet ud i en mediestorm.

Den otte mand store rådgivningsgruppe af eksperter – Advanced Technology External Advisory Council (ATEAC) – blev præsenteret 26 marts og skulle give Google og andre, der arbejder med kunstig intelligens, anbefalinger om, hvordan man løser etiske dilemmaer ved f.eks. brug af software, der er i stand til at genkende ansigter.

Kunstig intelligens er software, der på baggrund af analyse af tidligere resultater og brug af forskellige modeller forsøger at skaffe svar på, hvad man vil vide. Googles topchef, Sundar Pichai, beskrev sidste år, hvordan kunstig intelligens »er vigtigere end, hvad ved jeg, elektricitet eller ild«.

Tilbage til tegnebordet

Rådsmedlemmerne nåede aldrig af mødes. Ifølge netnyhedsportalen Vox havde flere end 2.300 ansatte hos Google underskrevet et krav om, at det ene kvindelige rådsmedlem fra den højreorienterede tænketank Heritage Foundation blev fjernet som følge af kommentarer om transseksuelle. Derudover har der været kritisk af, at en direktør fra et droneselskab, som har forbindelser til det amerikanske militær, var blevet udpeget til rådet.

Allerede en uge efter stiftelsen trak akademikeren Alessandro Acquisti, der er ekspert i privatlivsrettighed, sig tilbage. Han meddelte på beskedtjenesten Twitter, at han ikke troede på, at ATEAC var »det rigtige forum« at diskutere afgørende, etiske spørgsmål i.

Google har nu valgt at stoppe al videre diskussion:

»Det er blevet klart, at i det aktuelle miljø kan ATEAC ikke fungere, som vi ønskede det. Så vi nedlægger rådet og går tilbage til tegnebordet. Vi vil fortsætte med at være ansvarlige i vores arbejde med de vigtige spørgsmål, som kunstig intelligens rejser, og vil finde andre måder at få meninger udefra om disse emner,« lyder Googles officielle udmelding.

Flere protester fra Google-ansatte

Den danske regering præsenterede i sidste uge medlemmerne af et nyt 12 mand stort Dataetisk Råd, som skal sikre, at data, kunstig intelligens og nye teknologier bruges forsvarligt i virksomheder og det offentlige. Derved kan danske virksomheder sikres internationale konkurrencefordele, når deres løsninger kan blåstemples, og danskernes tillid til offentlig digitalisering kan fastholdes. Målet er at gøre Danmark til verdensmester i dataetik.

Googles ansatte har tidligere lagt pres på ledelsen af internetgiganten. Sidste år nedlagte Google-ansatte verden over arbejdet i protest mod sexchikane. Det første til, at Googles ledelse ændrede sin politik på området. I august 2018 skrev 1.400 ansatte under på et brev til ledelsen med kritik af planerne om at bøje sig for den kinesiske censur og åbne søgemaskinen igen i Kina men med censurerede søgeresultater.

I april 2018 kritiserede godt 4.000 ansatte Google-ledelsen for at bistå det amerikanske militær med at udvikle kunstig intelligens. De ansatte protesterede mod, at internetgigantens software med kunstig intelligens kunne bruges i våben og til overvågning, så f.eks. militæret kunne identificere objekter, som var fotograferet af flyvende droner. Protesten sikrede, at Google indførte regler om, at der ikke udvikles kunstig intelligens til brug i våben, ligesom kontrakten med det amerikanske forsvarsministerium i Pentagon blev bragt til afslutning.

Nej til krigsførelse

Også softwaregiganten Microsoft har oplevet interne protester. I februar i år modtog ledelsen en protest fra de ansatte over en kontrakt på 480 milliarder dollars med den amerikanske hær om at bruge Microsofts såkaldte VR-briller Hololens, som kan kombinere digitale lag med den virkelige verden, i sin krigsførelse. Brillerne skal ifølge den amerikanske regerings egen beskrivelse »øge dødeligheden«.

»Vi nægter at skabe teknologi til krigsførelse og undertrykkelse,« hed det i brevet til Microsoft-topchef Satya Nadella.

I juni 2018 krævede flere end 100 ansatte i et brev, at Microsoft holdt op med at arbejde sammen med de amerikanske immigrationsmyndigheder, efter at børn af immigranter var blevet adskilt fra deres forældre ved den amerikansk-mexicanske grænse. Og i oktober 2018 krævede de ansatte, at Microsoft trak sig fra et bud på at levere infrastruktur til forsvaret med nettjenester med kunstig intelligens.

Microsofts juridiske direktør, Brad Smith, slog i et blogindlæg i januar i år fast, at »vi kan ikke forvente, at disse nye udviklinger (af teknologi, red.) håndteres kløgtigt, hvis folk i teknologibranchen, som ved mest om teknologien, trækker sig fra samtalerne«. Han tilføjede, at ansatte, som af f.eks. etiske grunde ikke ønsker at arbejde på et bestemt projekt, kan skifte til et andet job i Microsoft.

Internetgiganten Amazon har også måttet slås med utilfredshed. Investorer opfordrede i januar i år selskabet til at indstille salget af sin software til ansigtsgenkendelse, Rekognition, til myndigheder af frygt for, at den kunne misbruges til at kue folks rettigheder. Investorerne krævede, at en uafhængig tredjepart altid skulle sikre, at et salg »ikke forårsager eller bidrager til aktuel eller mulig overtrædelse af civile eller menneskeretslige rettigheder«.