Genmab vendte stort minus til plus

På bundlinjen leverede Genmab et overskud efter skat på 5,3 mio. kr. mod et underskud på 44,6 mio. kr. i tredje kvartal 2012.

På billedet ses Genmabs topchef Jan van de Winkel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Genmab klarede sig flot i tredje kvartal af 2013, hvor omsætningen voksede pænt sammenlignet med samme periode sidste år, mens bundlinjen gav et overskud mod et betragteligt minus i tredje kvartal af 2012.

Det fremgår af Genmabs regnskab onsdag eftermiddag.

Omsætningen i selskabet steg til 149,7 mio. kr. i tredje kvartal fra 115,9 mio. kr. i samme periode sidste år, mens driftsresultatet (EBIT) gav et plus på 4,7 mio. kr. mod et minus på 27,3 mio. kr. i den tilsvarende periode et år tidligere.

På bundlinjen leverede Genmab et overskud efter skat på 5,3 mio. kr. mod et underskud på 44,6 mio. kr. i tredje kvartal 2012.

Genmab fastholder forventningerne til hele 2013 og venter dermed fortsat en omsætning i niveauet 550-590 mio. kr. og et negativt driftsresultat (EBIT) på 10-75 mio. kr.

Sammen med ovenstående forventninger venter Genmab driftsomkostninger på mellem 600 og 625 mio. kr. I tredje kvartal lød den post på 145 mio. kr., og for de første ni måneder lyder de samlede driftsomkostninger på 431,6 mio. kr.

Royaltyindtægter for leukæmi-midlet Arzerra ventes i 2013 at indbringe Genmab 125 mio. kr. I tredje kvartal var indtægten på 31 mio. kr., og dermed er det samlede tal for hele året nu oppe på 98 mio. kr.

Regnskabstal for tredje kvartal af 2013 fra Genmab :

#

Mio. kr. Q3 2013 Q3 2012 FY 2012

-------------------------------------------

Omsætning 149,7 115,9 484,6

EBIT 4,7 -27,3 - 116,7

Egenkapital 513,4 368,4 383,2

Aktiver 1797,0 1772,2 1697,9

Nettoresultat fort. 5,3 -44,7 - 111,4

-------------------------------------------

#

Forventninger til 2013:

#

Mio. kr. Efter Q3 Før Q3

----------------------------------------

Omsætning 550-590 550-590

Driftunderskud af fort. 10-75 10-75

aktiviteter

----------------------------------------

#

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk