Forarget minister om bestikkelse og hvidvask: Det skal kunne mærkes på pengepungen

Sophie Løhde er fortørnet over, at Atea kan fortsætte som leverandør til det offentlige, selv om virksomheden er dømt for bestikkelse. Det skal have konsekvenser for offentlige leverandører, hvis de dømmes for kriminalitet. Derfor vil hun stramme reglerne for offentlige udbud, og det kan også ramme Danske Bank, hvis banken dømmes for hvidvask.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) er forarget over, at udbudsreglerne giver Atea mulighed for at fortsætte som leverandør til det offentlige, selv om virksomheden er dømt for bestikkelse. Hun vil derfor stramme udbudsreglerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Atea fik i juni en dom for bestikkelse af offentligt ansatte. Dommen udløste en bøde på ti mio. kr. Alligevel kan Atea ufortrødent fortsætte som leverandør til det offentlige. Og det harmer innovationsminister Sophie Løhde (V), der nu vil stramme reglerne på området.

»Det har forarget mig, at vi ikke har kunnet annullere de store fælles statslige kontrakter, vi har med Atea, og at vi heller ikke kan se bort fra virksomheden, når vi udbyder opgaver. Den indirekte form for frikendelse og belønning, man får ved, at vi bare i morgen siger, at nu er det en ny dag, synes jeg ikke er i orden,« siger Sophie Løhde, der torsdag skal i samråd om Atea-sagen i Folketingets Finansudvalg.

Umiddelbart efter dommen satte staten alle offentlige aftaler med det bestikkelsesdømte IT-selskab i bero, mens Kammeradvokaten granskede, om dommen skulle have yderligere konsekvenser. Kammeradvokaten fandt imidlertid, at Atea lever op til udbudslovens mulighed for, at bestikkelsesdømte virksomheder kan rense sig selv, og at Atea dermed har retskrav på at byde på offentlge tilbud. Atea var altså stadig inde i varmen.

Senest i oktober fortalte Atea, at virksomheden var valgt som en af flere leverandører til det offentlige på en stor rammeaftale med en anslået værdi på 720 mio. kr over de næste fire år.

Men så nemt bør det ikke være for en bestikkelsesdømt virksomhed at fortsætte i gamet, mener Sophie Løhde.

»Vi må konstatere, at de nuværende bestemmelser giver os nogle meget begrænsede handlemuligheder. Det viser Atea-sagen med al tydelighed. Konsekvenserne for Atea er ikke hårde nok. Det skal kunne mærkes langt hårdere – også på virksomhedens pengepung, når man opfører sig på en så moralsk forkastelig og helt uacceptabel måde,« siger ministeren.

Også Danske Bank kan blive ramt

Hun vil derfor nedsætte en tværsministeriel arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at stramme udbudsreglerne.

»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne vil have strammet reglerne, så vi fra statens side får nemmere ved at udelukke virksomheder dømt for bestikkelse fra offentlige udbud i en periode. Jeg vil også gerne have afdækket, om vi kan ændre udbudsloven, så det bliver nemmere at ophæve allerede indgåede kontrakter, hvis en virksomhed har begået kriminalitet som eksempelvis bestikkelse,« siger ministeren.

Hun tilføjer, at det ikke nødvendigvis er nogen nem juridisk øvelse, da strammere udbudsregler også skal leve op til EU-reglerne på området. Arbejdsgruppen er nedsat sammen med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og har repræsentanter fra erhvervs-, justits- og finansministeriet. Den skal afrapportere inden udgangen af første halvår 2019.

Innovationsminister Sophie Løhde (V)

»Det har forarget mig, at vi ikke har kunnet annullere de store fælles statslige kontrakter, vi har med Atea, og at vi heller ikke kan se bort fra virksomheden, når vi udbyder opgaver.«


Atea er ikke den eneste virksomhed, som Sophie Løhde har i tankerne med sit ønske om at stramme udbudsreglerne. Sagen om hvidvask af potentielt op til 1.500 milliarder kroner gennem Danske Banks estiske filial kan også få konsekvenser for banken, hvis udbudsreglerne strammes.

»Rækken af helt uacceptable sager viser, at vi er nødt til at stramme op, og at det skal have nogle mere mærkbare konsekvenser for virksomhederne at opføre sig sådan. Jeg lægger op til, at vi skal se på mulighederne for blandt andet at ændre udbudsloven, og det vil i så fald også gælde Danske Bank, som jo aktuelt er involveret i en anden meget dybt forkastelig og på alle måder trist sag,« siger Sophie Løhde, der på torsdagens samråd vil fortælle mere om de ønskede stramninger.

Danske Bank vandt i oktober et stort statsligt udbud om de næste fire år fortsat at styre alle statens daglige ind- og udbetalinger.

Kontrol med Atea en byrde for det offentlige

Udbudslovens mulighed for, at virksomheder kan rense sig selv, indebærer en økonomisk byrde for det offentlige, som Sophie Løhde mener burde kunne pålægges den dømte virksomhed. Selv om Atea i udbudslovens forstand er renset, betyder det ikke, at Atea én gang for alle har bevist, at virksomheden er pålidelig. Udbudsloven kræver, at det offentlige de næste fire år skal forholde sig til, om Atea fortsat har orden i penalhuset, og det koster.

Sophie Løhde har ikke tal på, hvad det koster staten, at den de næste fire år skal kontrollere Atea hver gang virksomheden står overfor at vinde en offentlig kontrakt.

»Men det er ikke småbeløb,« siger hun.

Oven i det kan man lægge regningen til Kammeradvokaten for at gennemgå de tusindvis af siders dokumentation for Ateas selvrenselse. Ifølge Finansministeriet lyder regningen på juridisk bistand på lidt over en million kroner eksklusiv moms.

Kultur og gaveregler

Berlingske har spurgt Atea, hvad den mener om, at den fortsat er i unåde hos innovationsministeren, og om virksomheden er indstillet på at betale det, det koster det offentlige at tjekke virksomhedens pålidelighed. Ateas skriftlige svar lyder sådan her:

»Vi vil følge en eventuel arbejdsgruppe med interesse og bidrage til arbejdet, hvor vi kan. Da vi ikke kender til indholdet af ministerens forslag, kan vi ikke forholde os yderligere til det på nuværende tidspunkt. Men vi har i Atea samarbejdet aktivt med myndighederne i opklaringen af sagen mod vores tidligere ansatte, og vi har siden sagens opståen i 2015 gennemført et meget omfattende oprydningsarbejde, såkaldt self-cleaning. Det er den indsats, som Kammeradvokaten har vurderet og godkendte i september med det resultat, at Atea forsat kan handle med det offentlige. Korruption, bestikkelse og anden ulovlig eller uetisk adfærd har ingen gang på jord i Atea,« skriver Morten Felding, adm. direktør i Atea i Danmark.

Atea oplyste i oktober, at virksomhedens omsætning og indtjening blev negativt ramt af statens beslutning om at sætte alle offentlige aftaler med det bestikkelsesdømte selskab i bero.

Hos Transparency International tvivler formand Natascha Linn Felix på, at en stramning af udbudsloven vil gøre nogen gavn i forhold til at dæmme op for bestikkelse. I stedet for flere stramninger opfordrer hun politikerne til at kigge i en anden retning.

»Når man er kaldt i samråd og taler om hårdere straffe, så slipper man for at tale om, hvor moralen fejlede, og om hvordan vi kan stramme op på det. Hvorfor var der offentlige ansatte, som gladeligt tog imod de her gaver fra Atea, når det er imod gavereglerne? Og hvordan kan vi styrke kulturen både i det offentlige og i virksomhederne, som helt klart fejlede begge steder i den her sag?« siger hun.